Resultatstyring

For alle større programmer og projekter bliver der sat mål for de resultater, der forventes opnået i løbet af de kommende 12 måneder. Ved årets afslutning gøres resultaterne op.

De konkrete mål ser meget forskellige ud. Overordnet kan man skelne mellem tre typer effektmål:

• Simple effektmål er mål for konkrete produkter og ydelser f.eks. 100 skoler bygget eller 1000 brønde gravet.
• Brugerrettede mål er mål for, hvilke effekter programmet skal have for brugerne i udviklingslandet f.eks. at flere børn gennemfører grundskolen eller lettere adgang til rent vand fra nye brønde.
• Samfundsrettede mål er mål for samfundets langsigtede gavn af programmet f.eks. færre analfabeter, færre dødsfald på grund af vandbårne sygdomme eller en mere produktiv arbejdsstyrke.
  

Simple effektmål er kortsigtede. Samfundsrettede mål viser sig typisk først efter en længere periode og som et resultat af mange forskellige konkrete indsatser.

Simple effektmål knytter sig til en bestemt aktivitet. Samfundsrettede mål opgøres typisk for et helt land.

Det er blot nogle af de vigtige forskelle på de forskellige typer mål.

Fokus på gevinster for borgere og samfund
Målsætningerne for dansk udviklingsbistand er fortsat fokuseret på produkter og serviceydelser – simple effektmål. I de senere år er der dog kommet langt mere fokus på, om borgerne og modtagerlandet får gavn af programmerne – altså de mere brugerrettede og samfundsrettede mål.

Styrken er, at der kommer fokus på det, som i sidste ende er formålet med udviklingssamarbejdet.

Hvad bliver mål og resultater brugt til?
Mål og resultater er intet værd, hvis der ikke handles på dem. Derfor indgår de i en generel proces bestående af fem skridt. Det sikrer, at der bliver fulgt op på målene:

1. Sæt mål og læg en strategi for, hvordan de skal nås
2. Tildel de nødvendige ressourcer
3. Hold øje med, om resultaterne bliver nået
4. Kommuniker resultaterne til brugerne og til andre, der er interesserede
5. Tag højde for succes og fiasko med at nå målene.

Viden om, hvilke programmer der når deres mål, og hvorvidt resultaterne står mål med de forbrugte ressourcer, indgår i overvejelserne ved den fremadrettede fordeling af udviklingsmidler.

Partnerne overvåger
I praksis er det ikke Danmark, men partnerlandene og samarbejdsorganisationer, der har ansvaret for programmerne og fører dem ud i livet. Det er partnerne, der skaber resultaterne – med dansk støtte.

Derfor er det også partnerne, der har ansvar for at overvåge og rapportere resultaterne. Vurderingen af fremdrift sker som regel i lokale bestyrelseslignende komitéer, hvor Danmark sidder med omkring bordet. Det er Danmarks ansvar, sammen med de andre investorer og partnerne i modtagerlandet, at følge op på rapporterne.

Udfordringer
Det er en udfordring at sætte mål og måle resultater. Tre af de væsentligste indvendinger mod en udviklingsbistand styret efter forudbestemte mål er:

• Man kommer til at styre efter det, der (hurtigt) kan måles og vejes, og det er ikke altid det vigtigste og det, der virkelig betyder noget i et bestemt samfund.
• Udvikling kræver, at man sætter ind over for mange faktorer. Man kan ikke vurdere et helt program ud fra et enkelt eller få mål.
• Det er som oftest umuligt at aflæse virkningen af et lille projekt eller af et program i de store tal for vækst, arbejdsløshed og levealder. Derfor bliver målene i praksis ofte simple effektmål eller brugerrettede mål.

Indvendingerne hænger sammen indbyrdes og gør det til en stor udfordring at arbejde efter forudbestemte mål. Det gælder ikke kun for udviklingsbistanden, men også når man arbejder med at måle resultater på sygehuse eller på folkeskoler i Danmark.

Skal man løse udfordringen, er det nødvendigt at få en solid viden – baseret på forskning – om sammenhængen mellem simple effektmål, brugerrettede mål og samfundsrettede mål. Det har Danmark og mange andre fokus på. 

Prioritetsplaner for de strategiske indsatsområder