Tale til markering af Øresundbrons 25-års jubilæum 7. maj 2025

Kære svenskere. Kære danskere. Kære Øresundsborgere.

Kære alle sammen.

I dag fejrer vi, at afstanden mellem os blev gjort kortere. Eller som Hendes Majestæt Dronning Margrethe sagde i sin tale for 25 år siden:

”Nu skal vi for alvor til at opdage hinanden…”

Hvilke forventninger havde vi egentlig til hinanden ved Øresundsbroens indvielse i år 2000?

Danske Politiken skrev ”svenskerne kommer” – og hvis jeg husker rigtigt bragte de også en tegning med elge, der løb frit over den nybyggede bro.

Det skånske dagblad Sydsvenskan forærede sine læsere bogen ”Din Vän i Köpenhamn”. En guide til København med spørgsmål som: Hvorfor kaldes en øl en bajer? Hvad er dyrlægens natmad? Hvad er hygge?

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var to vildtfremmede folk, som af uforklarlige årsager var blevet forbundne af en bro.

Men sådan er det jo ikke.

Vi har en lang fælles historie – og et gammelt ønske om en fælles bro.

Ideen var allerede oppe at vende i slutningen af 1800-tallet.

Og med den teknologiske udvikling i 1900-tallet blev ideerne til konkrete planer.

Men forhandlingerne trak ud, som de jo gør.

Er det så lykkedes at binde vores folk tættere sammen?

Gøre afstanden mindre i mere end én forstand?

Mange af os glider jævnligt over sundet. Med tog eller bil. Som pendler eller turist. Jeg er selv en ”torpare” – en dansker med sommerhus i Sverige.

Der er meget, man som ”torpare” sætter pris på ved Sverige.

Naturen. Skoven. Roen. Kanelbullar lørdag morgen og kartoffelmosen i pølsevognen på torvet.

Den lave svenske krone…

Ikke kun os ”torpare” krydser broen. Det gør svenskerne naturligvis også. I tager den modsatte vej – efter hygge, en bajer og dyrlægens natmad, måske?

Men også på grund af arbejde eller videre transport – som lufthavnen i Kastrup.

Antallet af faste pendlere rundede over 20.000 personer sidste år.

Antallet af personrejser har sat rekord med over 100.000 enkeltture om dagen.

Endnu en rekord.

Stålpælene i Østersøen er blevet fundamentet for regionens sammenhæng. Arbejdskraft. Produktivitet. Og økonomisk vækst.

Men også for mødet mellem mennesker:

I København står svenskere bag disken i butikkerne. Og i Skåne er  lokale naboer til danskere med fritidshuse. Det er måske slet ikke så dumt.

Guiden til den anden side af sundet er blevet overflødig.

Vi kender hinanden bedre.

Er det for meget at sige, at Øresundsbroen er en succes?

Nej.

På mange måder er der tale om rekordernes bro.

Kunne broen blive en endnu større succes?

Ja.

Potentialet i Øresundsregion er stort.

I aftalen mellem Danmark og Sverige fra 1991 om en fast forbindelse over Øresund var visionen klar:

Broen skulle skabe bedre trafikforbindelser. Udbygge kulturelt og økonomisk samarbejde. Og udvikle et fælles arbejds- og boligmarked til gavn for begge lande.

Men desværre er der stadig bureaukratiske hindringer, kaldet grænsehindringer, som står i vejen for væksten.

Det er en skam. Og det skal vi lave om på.

Lad mig give et par eksempler:

Et samlet arbejdsmarked uden grænsehindringer ville ifølge Greater Copenhagen give op mod 95.000 pendlere over Øresund.

Næsten en femdobling!

Og en fuld integration af arbejdsmarkederne ville skabe en årlig gevinst for regionen på 6,8 milliarder danske kroner.

Sidste år reviderede Sverige og Danmark Øresundsaftalen om beskatning af pendlere. Aftalen gør det nemmere at arbejde på tværs af Øresund.

Og derfor fortsætter vi også dialogen om en række konkrete initiativer, der skal gøre det endnu mere gnidningsfrit at krydse sundet.

Om det er for at arbejde, studere eller nyde de svenske bjerge – eller den danske hygge.

For et år siden – på denne dag – besøgte det danske kongepar Sverige. Deres første statsbesøg. Og det siger i virkeligheden en del:

Sverige og Danmark er forbundne – af en bro, ja – men først og fremmest af menneskelige relationer.

Og dem har vi brug for. Verden er forandret, og det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde.

Broen har knyttet Danmark og Sverige tættere til resten af Norden, og Norden tættere til resten af Europa.

De seneste år har vores lande nærmet sig hinanden. Indenrigspolitisk, udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk.

Sveriges indtræden i NATO giver nye muligheder for et styrket forsvarssamarbejde. I Letland deltager svensk og dansk forsvar i dag sammen i NATO’s forsvar af den østlige flanke.

Og på hjemmefronten arbejder Sverige og Danmark tæt sammen om at håndtere de trusler og udfordringer, som vores samfund står overfor.

Vi er for alvor ved at opdage hinanden.

Lad os blive ved med det.

Og lad os udbygge de muligheder, der ligger i vores lande og fælles region.

Tillykke til broen. Tillykke til os!

Tak for ordet.