1914-1989

1914-1945: Verdenskrige og kold krig

I denne periode gennemgik Udenrigsministeriet en stor stigning i antal ansatte og gesandtskaber ude i verden. Fra 1914 til 1926 var ministeriet gået fra 25 til 106 ansatte. Antallet af gesandtskaber i udlandet steg ligeledes fra 11 i 1913 til 22 i 1924.

Samtidig undergik Udenrigsministeriet en organisationsændring i 1921, der bl.a. bragte direktørtitlen tilbage.

- Kongens Nytorv, sekretærværelset (s. 383)    

På Kongens Nytorv fik Udenrigsministeriet med tiden pladsmangel. På ovenstående foto vises det såkaldte sekretærværelse, hvor ministeriets sekretærer havde kontor. Den blev også anvendt til spisesal ved officielle begivenheder, hvor alle skriveborde midlertidigt måtte fjernes for at gøre plads. Foto: Udenrigsministeriet

- Udenrigstjenesten anno 1928 (Lars’ kontor)

Billedet her viser det samlede personale for Udenrigsministeriet i februar 1928 ved samling til ære for de i ministeriet, der skulle udsendes senere på året. Personalet omfatter direktøren Eduard Reventlow (1. række, nr. 3 fra højre), kontorcheferne, de fuldmægtige og sekretærerne. De fleste på billedet indtog senere ledende poster i ministeriet og på gesandtskaberne/ambassaderne. Foto: Udenrigsministeriet

I 1926-1927 blev organisationen konsolideret, så den bestod af følgende afdelinger:

• Administrationskontoret/-afdelingen (A)
• ·Økonomisk-politisk afdeling (Ø.P)
• Politisk-juridisk afdeling (P.J.)
• Pressebureauet
• Arkivet

I årene efter 2. verdenskrig oplevede Udenrigsministeriet en stigning i budget og personale. Efter 1945 voksede Udenrigsministeriet til et punkt, hvor man på et givent tidspunkt kunne have afdelinger på 5-7 forskellige adresser i Indre By i København. Ministrenes kontorer, ministersekretariaterne, arkivet og andre udvalgte kontorer forblev på Christiansborg Slot.

Det store pres på lokaleforhold nåede sit højdepunkt i 1970erne. I 1980 løstes det ved at rykke til nye bygninger på Asiatisk Plads på Christianshavn. Pr. 2025 holder Udenrigsministeriet fortsat til på Asiatisk Plads.

Samtidig blev alle Danmarks gesandtskaber omdannet til ambassader i denne periode. Den første gesandt, der blev udnævnt til ambassadør, var Henrik Kauffmann i USA i 1947, mens den sidste gesandt, Frants Howitz, blev udnævnt til ambassadør til Laos (med bopæl i Thailand) i 1976.

- Christiansborg Slot (Eget foto)

På Christiansborg Slot havde Udenrigsministeriet ikke plads til alle kontorer. Særligt efter 1945 voksede ministeriet kraftigt i budget og personale. Derfor måtte man benytte andre adresser i København. I alt endte ministeriet med at have kontorer på 20 forskellige adresser fra 2. verdenskrig til 1980. Foto: Udenrigsministeriet

- Asiatisk Plads (Eget foto)

En samling af Udenrigsministeriet var meget efterspurgt af ministeriets medarbejdere i 1970erne. Med statens overtagelse af det tidligere Asiatisk Kompagnis bygninger på Asiatisk Plads i 1972 blev det muligt. Et nyt hovedkvarter blev bygget og indviet i marts 1980 til 120 mio. kr. (vist på billedet). De fredede bygninger, heriblandt Eigtveds Pakhus, blev istandsat og taget i brug som kontorer og mødelokaler for Udenrigsministeriets medarbejdere (Eigtveds Pakhus blev møde- og konferencecenter for centraladministrationen). Foto: Udenrigsministeriet

I 1970-1972 blev organisationsstrukturen tilpasset, så ministeriet var inddelt i to departementer, der hver var ledet af en departementschef, som rapporterede til direktøren:

• Departementet for udenrigsanliggender (1. departement)
• Departementet for udenrigsøkonomi (2. departement)

  På tværs af disse departementer fandtes nedenstående afdelinger, der i flere tilfælde var inddelt i flere kontorer:

• Administrationsafdelingen (A)

• ·Økonomisk afdeling (Ø)
• Politisk afdeling (P)
• Retsafdelingen (R)
• Markedsafdelingen (M)
• Handelsafdelingen (H)
• Arkivet
• Protokollen
• Presse- og kulturafdelingen (PK)
• Afdelingen for internationalt udviklingsarbejde (DANIDA)(D)

Dertil blev der oprettet og nedlagt flere afdelinger og kontorer undervejs.