Spring til indhold

Magtanvendelse og den humanitære folkeret

Internationale og interne væbnede konflikter  er
fortsat  en realitet, som det internationale samfund til stadighed må forholde sig til.

Det folkeretlige udgangspunkt for håndteringen af disse konflikter er, at magtanvendelse staterne imellem er forbudt.

Da det imidlertid desværre ikke altid er muligt at forhindre udbruddet af væbnede konflikter, er det den humanitære folkerets vigtigste opgave at søge at beskytte krigens ofre.

Den humanitære folkeret stiller strenge krav til konfliktens parter om efterlevelse af de etablerede minimumsbestemmelser for gennemførelsen af krigshandlingerne.

Nedenfor kan du læse mere om magtanvendelse og den humanitære folkeret.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Magtanvendelse

Den internationale folkeret indeholder en række grundlæggende bestemmelser vedrørende militær magtanvendelse staterne imellem (jus ad bellum), samt humanitære beskyttelsesregler, der tager sigte på at regulere de stridende parters optræden under væbnede konflikter (jus in bello).

Det internationale samfund har i flere hundrede år anerkendt, at krig som instrument i løsningen af internationale uoverensstemmelser bør kontrolleres og begrænses. Først med vedtagelsen af FN-pagten fra 1945 er der dog blevet etableret universelt bindende folkeretlige regler for international magtanvendelse.

I henhold til FN-pagtens artikel 2, stk. 4, gælder der et almindeligt forbud mod fysisk magtanvendelse staterne imellem. Denne hovedregel har to væsentlige undtagelser: dels en ret til magtanvendelse i selvforsvar (FN-pagtens artikel 51), dels såfremt FN's sikkerhedsråd giver en særlig bemyndigelse til brug af magt i henhold til FN-pagtens kapitel VII.

Humanitær Folkeret

Det har været nødvendigt at gennemføre en streng regulering af de stridende parters optræden under væbnede konflikter

Den humanitære folkerets bestemmelser kan inddeles i to grupper:

  • Genève-reglerne vedrørende beskyttelse af ofre for væbnede konflikter 

  • Haag-reglerne vedrørende de metoder og våben, der kan anvendes under den væbnede konflikt

På Den Internationale Røde Kors Komités hjemmeside kan du også finde information om den humanitære folkeret, herunder konventionerne og sædvaneretten. På hjemmesiden findes også en oversigt over konventioner, som Danmark har tiltrådt.

Regeringens Røde Kors Udvalg

Regeringens Røde Kors Udvalg 30-års har til opgave at klarlægge behovet for gennemførelse af administrative foranstaltninger, der skal sikre en løbende opfyldelse af den humanitære folkeret.

Udvalget koordinerer også indholdet og gennemførelsen af foranstaltningerne samt fungerer som rådgivningsorgan for Regeringen i spørgsmål om fortolkningen og anvendelsen af de humanitære folkeretlige regler, der gælder for væbnede konflikter.

Udenrigsministeriet er formand for udvalget, der i øvrigt består af repræsentanter fra en række myndigheder, herunder ministerier og styrelser samt Dansk Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder.

Københavnsprocessen (The Copenhagen Proces)

Københavnsprocessen blev afsluttet den 19. oktober 2012, hvor deltagende stater og internationale organisationer blev enige om et sæt ikke-bindende retningslinjer om tilbageholdtes rettigheder i såkaldt ”internationaliserede” interne væbnede konflikter og i militære fredsoperationer i "The Copenhagen Process: Principles and Guidelines".

Danmark tog i efteråret 2007 initiativ til den såkaldte Københavnsproces. Processen blev lanceret ud fra en erkendelse af, at bilaterale og ad-hoc prægede løsninger på håndtering af krigsfanger i internationale militære operationer ofte havde ført til uacceptable forskelle i håndteringen af individuelle tilbageholdte, hvilket var utilfredsstillende i relation til beskyttelsen af det enkelte individ, ligesom det udgjorde en hindring for gennemføring af effektive multilaterale militære operationer.

Københavnsprocessen havde deltagelse fra alle dele af verden.

Også EU, NATO og AU deltog i processen, foruden FN-sekretariatet samt Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Forsvarsministeriet var fra begyndelse af initiativet tæt inddraget i arbejdet.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Juridisk Tjeneste

Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (JTFM)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: [email protected]
Tlf: (+45) 33 92 06 29