Spring til indhold

EU's Østlige Naboer

Gennem udviklingssamarbejdet har Danmark bidraget betydeligt til udviklingen i EU's nabolande mod Øst og på Balkan. Fra 2017 vil vi koncentrere os om Ukraine og Georgien. Vi arbejder særligt for at fremme demokrati og menneskerettigheder samt styrke bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. 

''

Der er meget på spil i Ukraine og Georgien. Begge lande gennemgår netop i disse år omfattende reformprocesser, der skal styrke demokratiet, fremme menneskerettigheder samt skabe bæredygtig økonomisk vækst, som en del af den gradvise tilnærmelse til EU’s normer og standarder.

Der er politisk vilje, men der vil også være store forhindringer på vejen. I sin nuværende fase fokuserer det danske Naboskabsprogram på gennemførelse af reformer, så fremskridtene kan mærkes blandt landenes befolkninger.

Siden uafhængigheden i begyndelsen af 1990'erne er der sket vigtige fremskridt i begge lande. Det gælder overgangen mod demokrati og respekt for menneskerettigheder, en åben økonomi og ansvarlige offentlige institutioner. Men det er også klart, at overgangen er en lang og vanskelig proces. Begge lande har f.eks. store udfordringer med centraliserede offentlige myndigheder og institutioner. Det gør det svært for borgere, særligt uden for de større byer, at få indflydelse på og adgang til ordentlig offentlig service. Energisystemerne er ineffektive og der er høje niveauer af miljøforurening. I begge lande er medierne under pres, og civilsamfundet må fortsat arbejde på at finde og udfylde sin rolle i samfundsudviklingen. Massiv korruption har formentlig været det største enkeltstående problem. Her er Georgien kommet imponerende langt på kort tid, mens Ukraine stadig står foran en kæmpe opgave.

Naboskabsprogrammet med Ukraine og Georgien

Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med Ukraine og Georgien sker gennem Naboskabsprogrammet, som i 2017 gik ind i sin fjerde fase, der løber til og med 2021.

Naboskabsprogrammet har til formål at bidrage til udviklingen af et fredeligt og stabilt Europa med frihed og fremgang ved at støtte udviklingen af demokratiske samfund med ansvarlige myndigheder, et aktivt civilsamfund samt frie og velfungerende markeder.

Naboskabsprogrammet støtter hermed også Danmarks udenrigspolitiske prioritering af et fredeligt og stabilt Europa i fremgang.

Samarbejdet for 2017-2021 har to spor:

1) At fremme menneskerettigheder og demokrati.

2) At styrke bæredygtig inklusiv økonomisk vækst.

Målsætningerne udmøntes i en række konkrete, flerårige programmer inden for støtte til civilsamfund, medier, ligestilling, menneskerettigheder, antikorruption, decentralisering, vækst og beskæftigelse samt energieffektivisering. Alle temaer er udvalgt, så de passer til behov og prioriteringer i de to lande, stemmer overens med danske interesser og spidskompetencer samt ikke mindst med FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling.

Her fokuseres der særligt på Mål 5 om ligestilling mellem kønnene, Mål 7 om adgang til pålidelig, bæredygtig og ren energi, Mål 8 om ordentlige arbejdsforhold og økonomisk vækst, Mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner. Endelig er Mål 17 om at indgå globale partnerskaber for udvikling også del af programmet.

Derudover udsendes danske embedsmænd til internationale og multilaterale organisationer samt til observatørmissioner i regionen, som vi samarbejder med om de danske interesser og prioriteringer under Naboskabsprogrammet. Udsendelsen sker i både kortere og længere perioder.

Den samlede økonomiske ramme for det femårige Naboskabsprogram er planlagt til 860 mio. kr. inkl. sekundering af medarbejdere til multilaterale organisationer. Den økonomiske ramme fordeles forventeligt mellem de to lande med 70% til Ukraine og 30% til Georgien.

Siden slutningen af 1990’erne har Danmark deltaget aktivt i udviklingssamarbejdet i en lang række lande i naboskabsregionen. Det egentlige Naboskabsprogram, som vi kender det i dag, blev dog først etableret i 2004 og har i den seneste fase omfattet syv lande.

I 2015 blev den samlede ramme for udviklingsbistanden prioriteret og fokuseret, inkl. støtten til naboskabsregionen. Derfor udfases støtten til en række lande – Albanien, Armenien, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Moldova. De igangværende programmer fortsætter som planlagt, men nye initiativer bliver ikke iværksat.

Alternativ finansiering og bistand til civilsamfundsorganisationer.

Det danske Naboskabsprogram modtager ikke ansøgninger og har ingen ansøgningsprocedure. Danske organisationer, der ønsker at arbejde med civilsamfund i udviklingslande, herunder at fremme demokrati og menneskerettigheder, opfordres til at kontakte sammenslutningen 'CISU' (Civilsamfund i Udvikling), der administrerer forskellige puljer og støttemuligheder.

Læs mere om Naboskabsprogrammet og Danmarks udviklingsbistand

  • For mere information om de enkelte programmer og projekter under Naboskabsprogrammet se Danidas OpenAid-portal her
  • Læs mere om resultaterne af Naboskabsprogrammet her
  • Find Danmarks samlede strategi for udvikling og humanitær bistand her
  • Læs mere om Naboskabsprogrammet på den engelske hjemmeside her


 

 


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk      

    NABOSKABSPROGRAMMETS UNGEPULJE
       

    Sidste nyt: Udenrigsministeriet har pr. 21. april modtaget 8 ansøgninger til DANEP Ungepulje: 7 ansøgninger om ’Fremme af demokratisk ungdomsorganisering og unges deltagelse i samfundslivet i Ukraine’ og 1 ansøgning vedr. ’Etablering af et ukrainsk-dansk ungdomskulturhus/-sted i Kyiv’.   

     

    Den endelige afgørelse om puljens fordeling forventes at blive annonceret i maj 2020


    Ansøgningsfrist 21. april

    OPDATERING: Find spørgsmål og svar vedrørende ansøgning til DANEP Ungepuljen her.

    Med dét formål at fremme kapacitetsopbygning af demokratiske ungdomsorganisationer og unges deltagelse i samfundslivet i Ukraine er der under Naboskabsprogrammet etableret en Ungepulje. Puljen på i alt 24 mio. kr. skal støtte initiativer inden for de to følgende områder:

    • Fremme af demokratisk ungdomsorganisering og unges deltagelse i samfundslivet i Ukraine. Der reserveres som udgangspunkt 6 mio. kr. til formålet, og der gives én til tre bevillinger (minimumbeløb: 2 mio. DKK per bevilling)

    • Etablering af et ukrainsk-dansk ungdomskulturhus/-sted i Kyiv, der kan danne rammen om unges deltagelse og organisering (maksimumbeløb: 18 mio. DKK)

    Aktiviteterne skal som udgangspunkt gennemføres inden for en periode af 24 måneder. Under forudsætning af de godkendende myndigheders godkendelse forventer Udenrigsministeriet at fortsætte støtten af ungeprojekter i perioden 2022-2026.

    Puljemidlerne tildeles efter ansøgning i henhold til de publicerede retningslinjer ”Pulje til fremme af ukrainske unges aktive deltagelse i samfundslivet gennem ukrainsk-danske ungepartnerskaber. Retningslinjer. Udenrigsministeriet, februar 2020.”

    Der skal indsendes ansøgning/projektforslag efter følgende format. Klik her for at downloade ansøgningsskemaet. Klik her for at downloade budgetopstillingen.

    Der henvises i øvrigt til de generelle retningslinjer for Udenrigsministeriets støtte af enkeltprojekter.

     

    Spørgsmål besvares på informationsmøde, torsdag den 19. marts i Udenrigsministeriet.

     

    Såfremt der skulle opstå spørgsmål efter informationsmødet, rettes de skriftligt til Udenrigsministeriet på eun@um.dk.
    Svarerne bliver herefter offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside og er tilgængelige for alle ansøgere.




    dOKUMENTATION

 

 

DANEP NYHEDSBREV