Kvinder er den halve verden

Kvinder og pigers rettigheder står i dag centralt i Danmarks udviklingssamarbejde. Fokus på kvinders vilkår – herunder retten til at bestemme over egen krop – er ikke bare principielt vigtigt, det er også økonomisk sund fornuft.

Hvis kvinder udskyder den første graviditet, kan de bedre nå at tage en uddannelse, og de får færre og sundere børn. Og når kvinder er uddannede og kan bidrage til samfundsøkonomien, betyder det højere vækst og dermed flere arbejdspladser og bedre livsvilkår for flere i udviklingslandene.

Faktisk anslår Verdensbanken, at det globale BNP kan øges med 25 procent, hvis der kommer fuld ligestilling mellem mænd og kvinder.

Kvinderne og den blå metalboks
Danmark arbejder blandt andet for at give kvinder i udviklingslande bedre økonomiske muligheder og selvbestemmelse. Et eksempel er spare-lånegrupper. Hvordan de fungerer, kan du se i filmen her.

Da kvinderne blev opdaget
Men der var engang, hvor stort set alt udviklingssamarbejde blev lavet af og for mænd. Det var først i 1980’erne, at kvinderne for alvor kom i fokus i udviklingsbistanden.

I takt med at kvinderne i løbet af 1970’erne fik tilkæmpet sig indflydelse og opmærksomhed, begyndte en særlig kvindevinkel at slå i gennem inden for udviklingsarbejdet: Skal u-landsbistanden virke, skal kvinderne med.

Også tidens store fokus på to centrale udviklingspolitiske spørgsmål hjalp til at få kvinderne højere op på dagsordenen: befolkningsvækst og familieplanlægning. Det stod nu klart, at kvinderne er nøglen til at skabe udvikling i verdens fattige lande.

Kvinder var kampagnestof
Op gennem 1980’erne stod kvinder og ligestilling stadig overvejende som sit eget særskilte indsatsområde. Kvinderne var “kampagnestof” med særskilte konferencer.

I 1987 fik Danmark som et af de første lande i verden en handlingsplan på området, der satte fokus på den skæve kønsfordeling – både blandt dem, der nyder godt af udviklingsbistanden, og dem, der tilrettelægger den.

Den svære praksis
Kun ti procent af Danidas udsendte bilaterale rådgivere var på det tidspunkt
kvinder. Og kun en enkelt kvinde befandt sig ved siden af 25 mænd på chefniveau i den danske bistandsadministration.

Men nu skulle ligestilling indarbejdes i alle bistandsprojekter. Og det hele vejen fra planlægning til slut.

Alligevel konkluderede en evaluering i 1994, at selv om der ofte var opnået gode resultater i projekter rettet mod kvinder, kneb det med at integrere kvindeaspektet i de øvrige projekter: “Kvinder betragtes fortsat som en gruppe, der kan drage nytte af et projekt, snarere end deltage i planlægningen og gennemførelsen af det.”

Nyt fokus
Kvinder og ligestilling blev et gennemgående tema for dansk bistand i årene frem.

Da VK-regeringen trådt til i 2001, kom der yderligere fokus på temaet i dansk bistand: Danmark fik en særlig pulje for fattigdomsbekæmpelse og ligestilling samt en ny kønsstrategi, mens ambassaderne nu skulle til at arbejde for at integrere ligestillingsaspektet overalt i bistandsindsatsen.

Den linje er fortsat frem til i dag, hvor kvinders rettigheder er en markant dansk mærkesag i udviklingssamarbejdet.