Niger: Menneskerettigheder på skoleskemaet styrker tilliden til politiet
”Du har stjålet, din idiot,” råber en politibetjent og sparker en mistænkt tyv i siden, samtidig med at en anden betjent slår ham i hovedet med en knippel. Det er motivet på en tegning i en guide om menneskerettigheder, der ligger i skjortelommen på sergent Omar Mounkaila. Han arbejder for politiet i ørkenstaten Niger, som ligger i den ekstremt fattige og terrorramte Sahel-region.
Fysisk magtanvendelse bør politiet udelukkende tage i brug, når alle andre muligheder er udtømt. Ved fysisk magtanvendelse er der en stor risiko for at krænke individets kropslige integritet og basale menneskerettigheder som retten til liv. Det kan man læse under tegningen i guiden, der også fortæller at syge indsatte i landets fængsler har ret til pleje, og at alle indsatte har ret til mad, vand og besøg.
Menneskerettigheder i brystlommen og på rygraden
Sergent Omar Mounkaila er én af de mere end 10.000 politifolk, som via Institut for Menneskerettigheder siden 2004 har modtaget menneskeretsundervisning på politiskolen i Nigers hovedstad Niamey. Både på rygraden og i form af en guide i brystlommeformat bærer de nu på fundamentale menneskeretlige principper.
At landets politistyrke udfører deres arbejde på et menneskerettighedsbaseret grundlag spiller en afgørende rolle for håndteringen af Nigers mange udfordringer. Landet ligger i hjertet af den vestafrikanske Sahel region, der strækker sig over andre skrøbelige stater som Burkina Faso, Tchad, Mauretanien og Mali. Niger kæmper foruden ekstrem fattigdom med høj befolkningsvækst og et meget lavt uddannelsesniveau. Dertil kommer, at landet er transportkorridor for migranter og smugling af våben og narkotika – og samtidig er hårdt plaget af terroristgrupper som Boko Haram og al-Qaeda.
Et stærkt retssamfund bygger på tillid
Tillid mellem befolkning og politi er en forudsætning for at skabe stabilitet og bekæmpe terror og menneskesmugling i regionen. Uden tillid tør befolkningen ikke fortælle politiet, hvis de ser og hører noget, der er usædvanligt og bør undersøges nærmere. Desuden viser undersøgelser, at unge i Sahel også bliver radikaliseret grundet overgreb fra sikkerhedsstyrker. Tillid mellem lokalbefolkning og politi er derfor vigtigt for at imødegå radikalisering. Det er væsentlige årsager til, at Danmark støtter indsatser, der fremmer menneskerettigheder og styrker Nigers retsvæsen og sikkerhed.
Institut for Menneskerettigheder har i knap 20 år bidraget til at forankre menneskerettighederne både på politiskolen og i Nigers nationalgarde og Justitsministerium. Og det er Institut for Menneskerettigheder, der har bidraget til udviklingen af de undervisningsmaterialer, der danner rammerne om den undervisning, som sergent Omar Mounkaila og de kommende politifolk modtager på skolen.
86 procent af befolkningen har nu tillid til politiet
En undersøgelse fra analyseinstituttet Afrobarometer indikerer, at det omfattende arbejde har medvirket til at øge tilliden mellem befolkning og politi. Hele 86 procent af Nigers befolkning har i dag tillid til politiet. I flere af Nigers nabolande, hvor menneskerettigheder endnu ikke er en integreret del af pensum på politiskolerne og ikke er forankret i myndighedernes arbejde, er andelen af borgere som stoler på politiet markant lavere.
"For ti år siden var det umuligt at tale om menneskerettigheder med landets politi," mener Abdoulaye Kanni. Han er præsident for CODDHD Niger, en paraplyorganisation for menneskerettighedsorganisationer –og netværk i Niger.
”Tidligere var folk bange for at tale med politiet. I dag kommer de uden frygt og anmelder kriminalitet og andet til dem. Jeg tror, det er fordi politiet har skabt et billede, der handler om respekt for menneskerettighederne og demokratiet,” siger Abdoulaye Kanni.
Menneskerettighedsundervisning eksporteres til hele Sahel-regionen
I dag viderefører Institut for Menneskerettigheder de gode erfaringer med undervisning af politistyrkerne i Niger til både Mali og Burkina Faso. Med inspiration fra politiskolen i Niger har Malis politiskole i 2017 udviklet undervisningsmaterialer om menneskerettigheder, mens menneskerettigheder siden 2015 har været en fast del af pensum på Burkina Fasos politiskoler.
