Nu er en lidt overset – men stadig mere udbredt – del af udviklingsbistanden blevet evalueret

Det er nok de færreste, der ved, hvad multi-bi bistand er. Men det fylder mere og mere i det danske udviklingssamarbejde, viser en ny evaluering. Den peger på, at det i mange tilfælde giver god mening at bruge bistandsformen, som dog også rummer nogle udfordringer, der skal tages højde for.

Traditionelt opdeles udviklingsbistand i multilateral og bilateral bistand, men der findes en mellemting, der i udviklingsverdenen betegnes som multi-bi bistand. Det defineres som, ”bilaterale bidrag til multilaterale organisationer med henblik på at gennemføre en aftalt aktivitet”, dvs. i modsætning til kernebidraget til multilaterale organisationer, der går til at finansiere deres kernevirksomhed, som de selv planlægger den. I de officielle opgørelser – også de danske –kategoriseres multi-bi bistanden som en del af den bilaterale bistand. Derfor er den lidt overset.

Men det råder en ny evaluering af Danmarks multi-bi bistand 2013-2019 bod på. Den afdækker, hvordan Danmarks brug af multi-bi bistand er mere end fordoblet i årene 2013 til 2019, fra 14% til 33% af Danmarks samlede bistand.

God grunde til multi-bi bistand – men fordele og ulemper går hånd i hånd

Evalueringen nøjes ikke med at kortlægge udviklingen. Den ser også på de mange forskellige grunde til og potentielle fordele ved den stærkt øgede brug af multi-bi bistanden. Multilaterale organisationer er ofte effektive ’leverandører’ af dansk bistand på landeniveau, og her kan multi-bi bistanden bidrage til at sikre, at Danmarks og andre donorers engagement er sammenhængende og tilpasset modtagerlandenes ønsker.

Flere af de repræsentanter for myndighederne i modtagerlande, som evalueringsholdet talte med, gav udtryk for, at multi-bi bistanden bidrog positivt til at sikre sammenhæng med landets egne udviklingsplaner, ligesom de så en stor lettelse i, at de med multi-bi bistanden kun skulle forholde sig til én koordineringsmekanisme og i mindre grad skulle håndtere bilaterale donorer hver for sig.

Evalueringen fandt også at de fordele, der er ved, at Danida lader multilaterale organisationer gennemføre bistanden, går hånd i hånd med de ulemper, som uddelegeringen også medfører. Det drejer sig f.eks. om, at Danida må give køb på graden af indflydelse på, hvordan bistanden tilrettelægges, og at der kan være flere led i kæden frem mod implementering af bistanden.

Personaleressourcer som begrænsende faktor

Evalueringen dokumenterer også, at Danidas øgede brug af multi-bi bistand på landeniveau ikke kun skyldes ønsket om at yde bedre bistand, men også, at antallet af ansatte på de danske ambassader de seneste år er skåret ned, og at de derfor ofte foretrak multilaterale engagementer, der skønnedes at kræve færre personaleressourcer. Men resultatet var, at de danske ambassader ifølge evalueringen ofte oplevede, at de ikke kunne følge de multibilaterale engagementer tæt nok.

De begrænsede personaleressourcer lagde også hindringer i vejen for at udnytte erfaringerne fuldt ud fra Danmarks multi-bi engagementer i forbindelse med planlægningen af Danmarks kernebidrag til multilaterale organisationer – og vice versa.

Evalueringen har ikke undersøgt, om det kunne have ført til bedre resultater at kanalisere bistanden som direkte bilateral bistand. Det ville have krævet en anden type evaluering. Evalueringens formål var at kortlægge rationalet bag Danmarks brug af multi-bi bistand, at klarlægge Danmarks rolle i multi-bi bilaterale indsatser og vurdere styrker og svagheder ved multi-bi bistanden. Alt sammen med det formål at indhøste erfaringer til brug for Danmarks fremtidige brug af denne type bistand. På den baggrund kommer den med en række anbefalinger til, hvordan Danmark bedre kan udnytte potentialet i brugen af multi-bi bistanden og håndtere de udfordringer, der følger med. De handler bl.a. om at satse på engagementer af en vis størrelse, understøtte organisationernes egne strategiske planer og sikre nok mandskab til koordination og erfaringsopsamling.

Udenrigsministeriet hilser evalueringen velkommen og erklærer sig enig i anbefalingerne, som man går i gang med at følge op, og som i øvrigt falder i god tråd med den mere holistiske tilgang til udviklingssamarbejdet, Udenrigsministeriet søsatte i 2019 under overskriften ”Doing Development Differently.

Evalueringen blev foretaget i perioden oktober 2021 til marts 2023 af et konsulenthold fra det britiske konsulentfirma Mokoro. Evalueringsrapporten og et dansk resumé kan downloades fra um.dk evaluering

For yderligere oplysninger om evalueringen kontakt pressevagten@um.dk eller pressetelefonen 61 97 92 47 (ikke SMS)