Portugal blev medlem af EU (daværende EF) i 1986 og oplevede dernæst en periode med stabil vækst i løbet af 1990'erne. Efter årtusindeskiftet stagnerede økonomien dog, hvilket blev forværret af den globale finanskrise og efterfølgende gældskrise i Europa (2008-2014).
Gældskrisen førte til, at Portugals offentlige budgetunderskud voksede markant. Det resulterede i en hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) på næsten 80 mia. EUR. Som en betingelse for at modtage denne økonomiske støtte, forpligtede Portugal sig til at reducere sit underskud på de offentlige finanser. Det førte til en række omfattende strukturreformer, som førte til en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Mange veluddannede, unge portugisere søgte derfor arbejde i udlandet, hvilket skabte en betydelig kompetenceflugt fra landet.
I årene fra 2015 til 2020 lykkedes det Portugal at forbedre de offentlige finanser, men som følge af COVID-19-pandemien steg budgetunderskuddet igen. De økonomiske konsekvenser af pandemien førte til, at EU i 2022 vedtog en storstilet redningsplan - Recovery and Resilience Facility Plan - som havde til formål at genoprette de nødlidende økonomier i EU. Portugal blev derfor over en årrække meget væsentlige tilskud og lån til at stabilisere økonomien gennem flere og større offentlige investeringer, f.eks. i landets infrastruktur.
I 2025 så de økonomiske nøgletal i Portugal mere positive ud, da landet gradvist er i færd med at bringe sine offentlige finanser tilbage i balance. Budgettet balancede ved udgangen af 2025, og den offentlige gæld udgjorde 91,3% af BNP. Til sammenligning havde Portugal i 2021 en offentlig gæld på 140%. I 2025 faldt ledigheden med 0,5 procentpoint til 6% i forhold til 2024 hvor ledigheden var på 6,5%. Til sammenligning var ledigheden i 2014 på 14,6%.
Portugals BNP steg i 2025 med 1,9%. Inflationen i 2025 var på 2,2%. Portugal har fortsat et underskud på betalingsbalancen, men der ses forbedringer. Det er vigtigt at bemærke, at EU’s Recovery and Resilience Facility (RRF) også spiller en helt central rolle i den økonomiske genopretning, idet Portugal fortsat modtager betydelige midler til offentlige investeringer.
Økonomisk og socialt oplever portugiserne betydelige regionale forskelle i forhold til velstand og fremskridt. Udviklingen er særligt gået hurtigt i de større byer, herunder Lissabon, Porto og kystområderne, som står for langt størstedelen af landets økonomiske aktivitet. Omvendt går udviklingen mere trægt i landområderne og i de indre dele af landet. Uligheden er som følge også vokset stødt.
Portugal har satset betydeligt på udviklingen af vedvarende energi, som nu udgør en stor del af landets elproduktion. I 2025 kom 70% af landets elektricitetsforbrug fra vedvarende energikilder. Dette inkluderer vandkraft, vindenergi, solenergi og biobrændstoffer som leverede henholdsvis 31,9%, 23%, 10,5% og 4,8% af den samlede elektricitet i 2025. Kul er udfaset i Portugal, og det sidste kulkraftværk lukkede i 2021.
Samhandlen mellem Danmark og Portugal er vokset de seneste år. I 2024 udgjorde dansk eksport til Portugal 6,8 mia. kr., og dansk import fra Portugal udgjorde 8 mia. kr. Danmark har derfor et underskud på sin handelsbalance med Portugal. Den danske eksport spænder over et bredt felt af varer, den største eksportvaregruppe i 2025 var medicinske og farmaceutiske produkter. Den største importvaregruppe i 2025 var beklædningsgenstande og - tilbehør. Danmark havde ultimo 2024 direkte investeringer i Portugal for 5,6 mia. kr. Portugal havde ultimo 2024 direkte investeringer i Danmark for 1,4 mia. kr.
