Legalisering af udenlandske dokumenter

Dit dokument skal oversættes til enten dansk eller engelsk med en oversættelse, der er godkendt i det pågældende land. Dokumentet skal først oversættes, når det har fået en Apostille eller er blevet legaliseret. På den måde dækker oversættelsen både selve dokumentet og legaliseringen/Apostillen.

Hvis dit dokument er fra et land, som er en del af Apostille Konventionen, skal det have en Apostille fra den relevante myndighed i det land. Det er som regel det lokale udenrigsministerium, som kan udstede en Apostille. Dokumenter med Apostille kan bruges i alle lande, som er en del af Apostille Konventionen.

Du kan tjekke listen med Apostille lande og finde den rette myndighed i landet på HCCH | #12 - Status table.

Hvis dit dokument er fra et land, som ikke er med i Apostille Konventionen skal det:

1. først legaliseres hos den rette myndighed i dette land. Det er normalt landets udenrigsministerium, som foretager legaliseringer.
2. derefter legaliseres på den relevante danske ambassade. Se danske ambassaders kontaktinformationer på Find os i verden.

Hvis dit dokument er fra Afghanistan, Bangladesh, Cameroun, Irak, Libyen, Pakistan, Somalia, Sydsudan eller Yemen kan en dansk ambassade ikke anerkende det. Fødselsattester og vielsesattester udstedt i disse lande kan derfor ikke godkendes i forbindelse med ansøgninger om danske pas.

Dokumenter fra følgende lande er undtaget fra kravet om Apostille/legalisering:

• Europa (dog skal du få Apostille stempel eller legalisering på dokumenter fra Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Kosovo, Rusland, Tadsjikistan, Ukraine og Usbekistan).
• USA
• Canada
• Australien
• New Zealand
• Tyrkiet

Legalisering er en bekræftelse af, at underskriften på et dokument stammer fra en person, som arbejdede hos den myndighed, der har udstedt dokumentet, og at denne person havde ret til at udstede det pågældende dokument.

Formålet med legalisering er at dokumentere ægtheden af et dokument og underskriverens kompetence til at udstede dokumentet. Der er ikke tale om en bekræftelse af et dokuments indhold.

Udenlandske dokumenter skal legaliseres i det land, hvor dokumentet er udstedt.

Et dokument er kun legaliseret, når det indeholder en ubrudt kæde af underskrifter, der typisk ser således ud:

1. Det originale dokument med underskrift eller en original genpart eller udskrift, der er bekræftet af den myndighed, der har udstedt det originale dokument.
2. Den myndighed, der er overordnet for den udstedende myndighed, bekræfter underskriften på dokumentet. Det er typisk det ministerium, hvorunder den udstedende myndighed hører.
3. Den overordnede myndigheds underskrift bekræftes af det pågældende lands udenrigsministerium.
4. Udenrigsministeriets underskrift skal bekræftes af den stedlige danske repræsentation; oplysninger om danske repræsentationer findes på Find os i verden.

Disse bekræftelser skal anføres direkte på det originale dokument eller på en original genpart eller udskrift af dokumentet.

I nogle situationer indeholder det originale dokument en påtegning eller en allonge, der har betydning for anerkendelsen af den afgørelse, som dokumentet indeholder. Det gælder eksempelvis ved anerkendelse af udenlandske afgørelser om forældremyndighed eller skilsmisse. I disse situationer skal både afgørelsen og påtegningen være legaliseret.

De danske repræsentationer i udlandet kan vejlede nærmere om proceduren for legalisering i det pågældende land. Kontaktoplysninger på de danske repræsentationer i udlandet kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside - Find os i verden.

Flere oplysninger kan findes i vejledning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet samt på Familieretshusets hjemmeside.