Pas for danskere i udlandet

Pas for voksne (over 18 år), fornyelse

Værd at vide

Pas til voksne over 18 er gyldigt i 10 år.

Hvis du søger om at forny dit pas som voksen (over 18 år), skal du:

  • møde personligt frem på en repræsentation med biometriudstyr. Du skal normalt bestille tid i forvejen. Se repræsentationernes kontaktinformationer og link til repræsentationernes hjemmesider på Find os i verden.
  • udfylde en pasansøgning, som du underskriver foran en medarbejder på ambassaden/generalkonsulatet.
  • vise nuværende gyldigt dansk pas eller pas, som er udløbet for højst to år siden. Alternativt kan du vise kopi af kørekort eller anden gyldig billed-id.
  • hvis du har ændret navn vise originalt dokument - se nedenfor under "Ofte Stillede Spørgsmål". 
  • afgive biometri til foto, fingeraftryk og underskrift.
  • betale gebyr – se gebyrlisten på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Du kan altid blive bedt om at vise yderligere dokumentation.