Tyrkiet

  • OBS:

    TYRKIET/NATURBRANDE: Det er sæson for naturbrande i Tyrkiet til og med oktober. Ved naturbrande kan veje være lukkede. Luftkvaliteten kan være påvirket. I meget alvorlige situationer kan de lokale myndigheder vælge at evakuere berørte borgere. Hvis du opholder dig i et område, hvor der er høj risiko pga. naturbrande, så følg altid de lokale myndigheders anbefalinger. Hold dig løbende opdateret om situationen via medierne, lokale myndigheder, dit hotel, rejsebureau og/eller flyselskab. Har du spørgsmål vedr. din rejse eller indkvartering, skal de stilles til din rejsearrangør eller dit forsikringsselskab. Find mere information om naturkatastrofer på https://um.dk/rejse-og-ophold/under-rejsen/andre-risici . Læs Udenrigsministeriets rejsevejledning på https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/tyrkiet . Ved behov for bistand i en akut nødsituation kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 3392 1112 eller [email protected].

Rejsevejledning opdateret: 17.06.2026 Kl. 09.57

Gyldig: 01.08.2026

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne i rejsevejledningerne.