Oprindeligt etablerede FN-pagten (1945) ikke særlige institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, og det var således først med oprettelsen af FN's Menneskerettighedskommission (1946) - som i 2006 blev erstattet af FN's Menneskerettighedsråd (HRC) – at udarbejdelsen af et internationalt grundlag for pagtens generelle udtalelser om menneskerettighedernes beskyttelse blev påbegyndt.
Den 10. december 1948 vedtog FN’s Generalforsamling udkastet til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som i dag betragtes som et centralt, om end ikke juridisk bindende, dokument på menneskerettighedsområdet. FN har siden vedtaget 9 menneskerettighedskonventioner, hvor Danmark har tiltrådt størstedelen.
FN har oprettet en række særlige komitéer til at varetage monitoreringen af medlemsstaternes overholdelse af menneskerettighederne. Dette medfører bl.a., at Danmark løbende eksamineres ift. efterlevelsen af de menneskeretlige forpligtigelser.
Danmark lægger ligeledes vægt på, at alle lande afgiver en stående invitation til de specialrapportører, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd. Disse rapportører overvåger hver især menneskerettighedssituationen indenfor et afgrænset tematisk område. En stående invitation indebærer, at landene er indstillet på at modtage enhver specialrapportør. Den kritik, som et besøg af en specialrapportør kan afstedkomme, er en del af en nyttig dialog, der bidrager til at fremme og beskytte menneskerettighederne.
FN's Generalforsamling
FN's Generalforsamling spiller en afgørende rolle i menneskerettighedsarbejdet, herunder ikke mindst i forbindelse med vedtagelse af nye standarder og konventioner og i forbindelse med drøftelse af status for menneskerettighedsarbejdet og landenes efterlevelse af deres menneskeretlige forpligtelser.
Hvert år behandler Generalforsamlingens 3. udvalg (for sociale, humanitære og kulturelle spørgsmål) bl.a. en række menneskeretlige emner og et stort antal resolutioner, herunder både tematiske og landespecifikke resolutioner på menneskerettighedsområdet.
De resolutioner, som FN's Generalforsamling vedtager på menneskerettighedsområdet, bidrager til at bekræfte og videreudvikle de internationale menneskerettighedsstandarder. Forsamlingen fungerer samtidig som forum for introduktion af nye emner og nye normer på menneskerettighedsområdet.
FN's Menneskerettighedsråd (HRC)
FN's centrale forum for arbejdet med menneskerettigheder er FN's Menneskerettighedsråd (HRC), som blev oprettet i 2006 som afløser for FN's Menneskerettighedskommission. Rådets 47 medlemmer vælges for en 3-årig periode af FN's generalforsamling.
Menneskerettighedsrådet mødes på faste tidspunkter året rundt, ligesom det afholder ekstraordinære møder om aktuelle problemstillinger. Ligesom Generalforsamlingen omfatter Rådets mandat alle menneskerettighedsspørgsmål, tematiske såvel som landespecifikke. Danmark deltager aktivt som observatør i Menneskerettighedsrådets arbejde og var senest medlem af Rådet fra 2019-2021. Efterfølgende har Danmark deltaget aktivt som observatør i Rådets arbejde.
Et vigtigt instrument under Menneskerettighedsrådet er den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR), der bidrager til en konstruktiv dialog om menneskerettighedssituationen i alle FN's medlemsstater.
FN's Højkommissær for Menneskerettigheder
Under FN's Verdenskonference om menneskerettigheder i Wien i 1993 lykkedes det bl.a. på dansk initiativ, at få oprettet stillingen som FN's Højkommissær for Menneskerettigheder. Oprettelsen af embedet markerede et gennembrud i arbejdet for at sikre gennemførelsen af menneskerettighederne.
Højkommissæren har to hovedopgaver: at yde sekretariatsbistand for FN's forskellige organer på menneskerettighedsområdet, samt at fremme og beskytte menneskerettighederne bl.a. gennem dialog med medlemsstaterne kombineret med konkret bistand til staternes indsats på området.
Højkommissærens arbejde har udviklet sig markant siden stillingens oprettelse, og Højkommissæren spiller i dag en central rolle ift. beskyttelse af menneskerettighederne. Dette ses bl.a., når FN's Sikkerhedsråd indkalder Højkommisæren til dialogmøder om tematiske eller landespecifikke drøftelser.
Danmark anser Højkommissærens arbejde som yderst centralt ift. at skabe dialog og udvikling på menneskerettighedsområdet. Danmark støtter derfor også bestræbelserne for, at Højkommissæren kan arbejde frit, uafhængigt og uden hensyn til nationale interesser.
