Multilateralt samarbejde

Oprindeligt etablerede FN-pagten (1945) ikke særlige institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, og det var således først med oprettelsen af FN's Menneskerettighedskommission (1946) - som i 2006 blev erstattet af FN's Menneskerettighedsråd (HRC) – at udarbejdelsen af et internationalt grundlag for pagtens generelle udtalelser om menneskerettighedernes beskyttelse blev påbegyndt.

Den 10. december 1948 vedtog FN’s Generalforsamling udkastet til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som i dag betragtes som et centralt, om end ikke juridisk bindende, dokument på menneskerettighedsområdet. FN har siden vedtaget 9 menneskerettighedskonventioner, hvor Danmark har tiltrådt størstedelen.

FN har oprettet en række særlige komitéer til at varetage monitoreringen af medlemsstaternes overholdelse af menneskerettighederne. Dette medfører bl.a., at Danmark løbende eksamineres ift. efterlevelsen af de menneskeretlige forpligtigelser.

Danmark lægger ligeledes vægt på, at alle lande afgiver en stående invitation til de specialrapportører, der er nedsat af FN's Menneskerettighedsråd. Disse rapportører overvåger hver især menneskerettighedssituationen indenfor et afgrænset tematisk område. En stående invitation indebærer, at landene er indstillet på at modtage enhver specialrapportør. Den kritik, som et besøg af en specialrapportør kan afstedkomme, er en del af en nyttig dialog, der bidrager til at fremme og beskytte menneskerettighederne.

• Klik her for mere information om eksaminationsprocessen og Danmarks eksaminationer under FN

FN's Generalforsamling

FN's Generalforsamling spiller en afgørende rolle i menneskerettighedsarbejdet, herunder ikke mindst i forbindelse med vedtagelse af nye standarder og konventioner og i forbindelse med drøftelse af status for menneskerettighedsarbejdet og landenes efterlevelse af deres menneskeretlige forpligtelser.

Hvert år behandler Generalforsamlingens 3. udvalg (for sociale, humanitære og kulturelle spørgsmål) bl.a. en række menneskeretlige emner og et stort antal resolutioner, herunder både tematiske og landespecifikke resolutioner på menneskerettighedsområdet.

De resolutioner, som FN's Generalforsamling vedtager på menneskerettighedsområdet, bidrager til at bekræfte og videreudvikle de internationale menneskerettighedsstandarder. Forsamlingen fungerer samtidig som forum for introduktion af nye emner og nye normer på menneskerettighedsområdet.

• Klik her for mere information om FN's Generalforsamling

FN's Menneskerettighedsråd (HRC)

FN's centrale forum for arbejdet med menneskerettigheder er FN's Menneskerettighedsråd (HRC), som blev oprettet i 2006 som afløser for FN's Menneskerettighedskommission. Rådets 47 medlemmer vælges for en 3-årig periode af FN's generalforsamling.

Menneskerettighedsrådet mødes på faste tidspunkter året rundt, ligesom det afholder ekstraordinære møder om aktuelle problemstillinger. Ligesom Generalforsamlingen omfatter Rådets mandat alle menneskerettighedsspørgsmål, tematiske såvel som landespecifikke. Danmark deltager aktivt som observatør i Menneskerettighedsrådets arbejde og var senest medlem af Rådet fra 2019-2021. Efterfølgende har Danmark deltaget aktivt som observatør i Rådets arbejde. 

Et vigtigt instrument under Menneskerettighedsrådet er den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR), der bidrager til en konstruktiv dialog om menneskerettighedssituationen i alle FN's medlemsstater.

• Klik her for at læse mere om Menneskerettighedsrådet

FN's Højkommissær for Menneskerettigheder

Under FN's Verdenskonference om menneskerettigheder i Wien i 1993 lykkedes det bl.a. på dansk initiativ, at få oprettet stillingen som FN's Højkommissær for Menneskerettigheder. Oprettelsen af embedet markerede et gennembrud i arbejdet for at sikre gennemførelsen af menneskerettighederne.

Højkommissæren har to hovedopgaver: at yde sekretariatsbistand for FN's forskellige organer på menneskerettighedsområdet, samt at fremme og beskytte menneskerettighederne bl.a. gennem dialog med medlemsstaterne kombineret med konkret bistand til staternes indsats på området.

Højkommissærens arbejde har udviklet sig markant siden stillingens oprettelse, og Højkommissæren spiller i dag en central rolle ift. beskyttelse af menneskerettighederne. Dette ses bl.a., når FN's Sikkerhedsråd indkalder Højkommisæren til dialogmøder om tematiske eller landespecifikke drøftelser.

Danmark anser Højkommissærens arbejde som yderst centralt ift. at skabe dialog og udvikling på menneskerettighedsområdet. Danmark støtter derfor også bestræbelserne for, at Højkommissæren kan arbejde frit, uafhængigt og uden hensyn til nationale interesser.

• Klik her for at læse mere om FN's Højkommissariat

Menneskerettigheder er en vigtig del af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark deltager aktivt i arbejdet med menneskerettigheder og arbejder løbende for at gøre EU's menneskerettighedspolitik mere resultatorienteret, konsekvent og synlig.

Dette sker bl.a. gennem deltagelse i møderne i EU's arbejdsgruppe om menneskerettigheder i EU's eksterne relationer (COHOM), hvor der bl.a. arbejdes med forberedelse af EU's bilaterale menneskerettighedsdialoger, udarbejdelsen af landestrategier og EU's retningslinjer på tematiske menneskerettighedsområder (f.eks. tortur, dødsstraf og ytringsfrihed), samt fastlæggelse af EU's positioner i forhandlingerne i andre internationale menneskerettighedsfora.

Det overordnede styringsredskab for EU's eksterne menneskerettighedspolitik er EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati European Instrument for Democracy and Human Rights (EIDHR), som blev vedtaget i juni 2012. EIDHR er EU's primære finansieringsinstrument til at støtte fremme af menneskerettigheder og demokrati udenfor EU. EIDHR forvaltes af EU-Kommissionen og supplerer den bistand, der ydes billateralt af EU-medlemslandene.

• Klik her for at læse mere om arbejdet med menneskerettigheder i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Europarådets kerneværdier er: menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Den 5. maj 1949 underskrev 10 stater, herunder Danmark, Europarådets statut, og året efter blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) vedtaget. Tiltrædelse af Konventionen er nu et krav for optagelse i Europarådet, som er vokset til 47 medlemmer. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) pådømmer klager anlagt mod medlemslandene for overtrædelse af EMRK. 

Danmark deltager aktivt i drøftelserne i Europarådet om menneskerettighedssituationen i medlemslandene i Europarådets Ministerkomité, som bl.a. har til opgave at overvåge, at de domme, der afsiges af EMD, også bliver efterlevet.

Der findes også en række andre mekanismer, der overvåger menneskerettighedssituationen i medlemslandene, bl.a. Europarådets Menneskerettighedskommissær, som senest besøgte Danmark i maj-juni 2023.

• Klik her for at læse Kommissærens seneste rapport fra besøget

• Klik her for at læse den danske regerings kommentarer til rapporten

• Klik her for at læse mere om Europarådet og menneskerettigheder

• Link til andre menneskeretlige overvågningsmekanismer i Europarådet

Indsatsen for at fremme og beskytte menneskerettighederne - OSCE's Menneskelige Dimension - har været en del af OSCE's arbejde siden Helsingfors-slutakten i 1975, men arbejdet tog først for alvor fart efter den kolde krigs ophør.

I dag er Den Menneskelige Dimension, herunder valgobservation, set med danske øjne, blevet OSCE's centrale arbejdsområde, og danske valgobservatører deltager ofte i OSCE's arbejde. OSCE's kontor for demokratiske institutioner og menneskerettigheder (ODIHR) er ligesom de årlige møder (hvor landenes opfyldelse af deres forpligtelser gøres til genstand for gennemgang) en central del af Den Menneskelige Dimension.

Danmark støtter, at civilsamfundet inddrages tæt i OSCE's arbejde, og OSCE gennemfører en lang række seminarer og andre møder, hvor civilsamfundet spiller en meget aktiv rolle. OSCE har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i kraft af en række feltmissioner, især i det vestlige Balkan, Kaukasus og Centralasien, og OSCE yder også – bl.a. gennem ODHIR – konkret rådgivning om udarbejdelse og gennemførelse af menneskeretlig relevant lovgivning.

• Klik her for at læse mere om OSCE's Menneskelige Dimension