Menneskerettigheder
Menneskerettighederne er baseret på tanken om, at visse rettigheder er universelle, dvs. at de gælder alle individer uanset køn, seksuel orientering, nationalitet, race, kulturel, etnisk eller religiøs baggrund. Af blandt andet Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fremgår det, at eksempelvis retten til liv, frihed og sikkerhed er noget, vi alle har krav på.
-
Danmarks menneskerettighedspolitik
Danmarks internationale arbejde med at fremme menneskerettigheder er funderet i både udenrigs- og udviklingspolitikken. Danmark søger at skabe internationale normer på området igennem arbejde i internationale organisationer, såsom EU, Europarådet eller FN. Den danske udviklingspolitik er rettighedsbaseret, hvilket betyder, at bekæmpelsen af fattigdom og skabelsen af gunstige forhold i verdens udviklingslande, går hånd i hånd med sikringen af fundamentale rettigheder.Read more -
Danmark til eksamen i menneskerettigheder
Danmark har ratificeret en række regionale og internationale menneskerettighedskonventioner. Med ratifikationen følger en række krav og minimumsbetingelser, som staterne forpligter sig til at overholde. En række komitéer overvåger, hvorvidt staterne overholder disse forpligtelser. Monitoreringen kan tage form af besøg, rapporter, besvarelse af spørgeskemaer, o. lign. På de følgende sider kan du finde information om eksaminationer i regi af FN og Europarådet, ligesom du kan finde rapporter, der vedrører Danmark og læse om, hvordan de enkelte eksaminationer forløber.Read more -
Internationalt samarbejde
På de følgende sider kan du læse om en række af de organisationer, Danmark enten støtter eller deltager i for at fremme menneskerettighederne.Read more -
Links
Her kan du finde nyttige links til danske og internationale organisationer, der beskæftiger sig helt eller delvist med menneskerettigheder.Read more -
Rets- og klagesager mod Danmark
Read more
Der er sket en markant udvikling på menneskerettighedsområdet siden 1700-tallet, hvor bl.a. den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) og den Franske Erklæring om Menneske- og Borgerrettighederne (1789) blev udformet. Internationalt anses FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) for at være et af kernedokumenterne i den internationale menneskeret, selvom erklæringen ikke formelt er juridisk bindende. Først i 1966 vedtog FN to juridisk bindende menneskerettighedskonventioner til beskyttelse af hhv.;
-
Borgerlige og politiske rettigheder som har til formål at beskytte det enkelte menneskes frihed og værdighed. Dækker bl.a. over retten til liv, frihed, retfærdig rettergang, religionsfrihed samt respekten for privatlivet og familielivet.
- Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder indeholder krav til staten om at værne om og træffe positive foranstaltninger til sikring af borgernes fundamentale livsvilkår. Konventionen omtaler bl.a. retten til arbejde, uddannelse, deltagelse i kulturlivet, samt retten til en passende levestandard, herunder bl.a. i forhold til mad, tøj, boligforhold og sundhed.
Sidenhen har FN vedtaget en række konventioner og tillægsprotokoller med fokus på grupper med behov for særlig beskyttelse. På verdensplan er der ligeledes vedtaget adskillige regionale menneskerettighedskonventioner og erklæringer til beskyttelse af menneskerettighederne.
kontakt
Juridisk Tjeneste
Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (INTJUR)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
E-mail: [email protected]