Regler i WTO

WTO-pakken består således af én hovedaftale, Marrakesh-aftalen fra 1994, som opretter WTO og de institutionelle rammer. Til hovedaftalen er der knyttet fire såkaldte annekser.

Det første anneks består af tre individuelle handelsaftaler:

1. GATT-aftalen (General Agreement on Tariffs and Trade), som fastsætter regler for handel med varer
2. GATS (General Agreement on Trade in Services), som fastsætter regler for handel med tjenesteydelser 
3. TRIPS (Agreement on Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights), som fastsætter regler for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Alle disse regelsæt indeholder de samme grundlæggende handelspolitiske principper. Det drejer sig om ”most-favoured-nation” og ”national behandling.” I forlængelse af de tre hovedaftaler er der indgået en række særlige aftaler, især inden for vare-området. Eksempler er aftaler om handel med landbrugsvarer, regulering af subsidier, sundheds- og plantesundhedsstandarder og tekniske handelsbarrierer.

123 medlemslande deltog ved stiftelsen af WTO i 1995, og der var efterhånden mange flere emner på dagsordenen end bare toldsatser (som man startede med at diskutere i 1947). Det vigtigste emne der foreløbig er indgået en aftale om i WTO's levetid, er handelslettelsesaftalen (Trade Facilitation Agreement) fra 2013, som trådte i kaft i 2017. Hvis den implementeres fuldt ud, skønnes aftalen at kunne reducere de globale handelsomkostninger med 14,3 % og forøge verdenshandelen med 1 billion USD om året.