Styrket maritim sikkerhed

Skibstrafikken i Arktis stiger, herunder i farvandene omkring Grønland og Færøerne. Den mindre isudbredelse særligt i sommerhalvåret har medført betydelig vækst i skibstrafikken, herunder krydstogtssejlads til områder i Grønland, som det indtil for få år siden ikke var mulige at besejle. I 2010 anløb 43 krydstogtskibe grønlandske havne, mod 32 i 2009. Også skibsfarten i færøske farvande er øget betydeligt. Tankskibe i færøske farvande er øget med 5-6 gange i perioden 2008-2010, og 40-50 større krydstogtskibe anløber nu færøske havne årligt.

Skibsfarten udforsker nye områder stadig højere mod nord, efterhånden som isforholdene tillader det. Samtidig har priserne på råstoffer og ikke mindst en langsigtet forventning om mangel på olie og naturgas medført øget sejlads i forbindelse med efterforskning efter og indvinding af naturressourcer. Havisens smeltning om sommeren åbner også mulighed for, at nye skibsruter gennem Nordøst- og Nordvestpassagen på sigt kan give markante besparelser i afstanden ved søtransport af varer mellem Europa og Asien. Det er vurderingen, at farvandene omkring Grønland såvel som Færøerne vil opleve en markant stigende skibstrafik i de kommende år.

Den stigende maritime aktivitet hænger tæt sammen med økonomisk udvikling i Arktis. Af hensyn til det sårbare miljø i Arktis er det vigtigt, at der bygges på en bæredygtig vækst. For skibsfarten, der er et globalt erhverv, betyder det, at der internationalt skal sættes ind med høje sikkerhedsstandarder for skibes sejlads i Arktis. Også skibsfartspolitisk er det vigtigt, at Kongeriget arbejder for at fremme skibsfart i Arktis under høje standarder, hvor international regulering sikrer, at skibene konkurrerer på ensartede rammevilkår.

På grund af de ekstreme forhold i de tyndt befolkede arktiske områder er forebyggelse af skibsulykker helt centralt i Arktis. Uanset klimaændringer vil der fortsat skulle tages hensyn til is, lave temperaturer, ekstreme vejrforhold og risikoen for at sejle på skær. Det er derfor afgørende, at skibe bygges og udrustes, så de kan operere under disse forhold. Trods stigende intensitet vil skibstrafikken stadig være spredt ud over et meget stort geografisk område med langt mellem havnene. Derfor vil skibe først og fremmest skulle anvende eget redningsudstyr, hvis en ulykke skulle ske, indtil de ressourcer, som de ansvarlige myndigheder råder over i området, kan blive sat ind med henblik på at hjælpe. Derfor skal der sættes ind med forebyggende initiativer, der tillader fortsat og øget sejlads i Arktis, men som samtidigt effektivt kan forebygge og begrænse skibsulykker og afledte skader på natur og miljø.

Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer og ofte begrænset lokalkendskab, er det vigtigt at indføre forebyggende sikkerhedstiltag. Her viser erfaringerne, at andre krydstogtskibe i nærheden er centralt for redning af menneskeliv. Kongeriget arbejder for at fremme samarbejdet om søsikkerhed i alle centrale fora, særligt i FN’s søfartsorganisation (IMO), hvor der udarbejdes bindende regler for sejlads i Arktis, men også gennem styrket samarbejde i Arktisk Råd.

For at øge sikkerheden for skibe, der sejler i arktiske farvande, har Danmark indført øget havnestatskontrol af krydstogtsskibe, der planlægger at sejle til Grønland. Desuden er andre lande blevet opfordret til at gøre det samme, når disse skibe anløber deres havne, inden de sejler til Arktis. Endvidere har Økonomi- og Erhvervsministeriet indgået en aftale med Naalakkersuisut om etablering af et kontaktudvalg, med det formål at sikre, at der opretholdes og udbygges et højt sikkerhedsniveau ved sejlads i grønlandske farvande, hvad enten dette sker i form af international skibstrafik eller i form af national sejlads til og fra grønlandske havne. Kontaktudvalget vil i 2011 udarbejde en fælles plan for at sikre dette.

Øget maritim trafik stiller også større krav til infrastrukturen, da skibsfarten har behov for støtte i form af en god infrastruktur. Naalakkersuisut har rettet fokus på denne udfordring med nedsættelsen af Transportkommissionen af 2009 og vil i de kommende år adressere behovene på dette område bl.a. på baggrund af anbefalingerne i kommissionens betænkning fra 2011.

Opdatering af søkort vil være en vigtig faktor i regi af Rigsfællesskabet. Skibe vil fremover i større udstrækning anvende elektroniske søkort samt benytte satellitbaserede navigations-systemer som GPS, hvilket stiller skærpede krav til søkortenes præcision. Særligt er grundigt kendskab til dybdeforhold nødvendigt for at færdes sikkert til søs. Der blev i 2009 indgået en aftale mellem miljøministeren og Naalakkersuisut om en fornyelse af søkortene for Grønland, som indebærer, at søkortene for hovedparten af Sydvestgrønland (fra Kap Farvel til Uummannaq) - og dermed de mest trafikerede grønlandske farvande - vil være oprettede og digitaliserede senest i 2018. Store arealer i de grønlandske farvande vil på grund af det enorme havområde også efter 2018 være uopmålte, samtidig med at stadig større områder bliver tilgængelige for sejlads i takt med isafsmeltning. Af hensyn til søsikkerheden vil Kongeriget desuden fortsat prioritere arbejdet i den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO), herunder i den regionale kommission vedrørende Arktis, som blev etableret i 2010.

Tilsvarende understøttes den maritime sikkerhed ved at sikre tilgængelighed af pålidelige informationer om vejr, hav og is.
Den Grønlandske Istjeneste ved Danmarks Meteorologiske Institut blev etableret i 1959 som en effekt af M/S ”Hans Hedtofts” forlis. Tjenestens hovedopgave har hidtil været at kortlægge isforholdene i Kap Farvel området af hensyn til sikker sejlads for fragtskibene mellem Grønland og Danmark. På grund af de ændrede klimatiske forhold og ændret udbredelse af havisen i de grønlandske farvande er sejladsmønsteret for transportskibene imidlertid ændret markant. Kombineret med den stigende krydstogtsejlads og olieefterforsknings-aktivitet er der behov for intensiveret is- og vejrvarslingsberedskab længere mod nord ved såvel Vest- som Østgrønland. Det vil derfor være en prioritet, at den eksisterende istjeneste tilpasses de nye øgede krav til observation, forecasting og formidling af isforholdene i grønlandske farvande.

Også styrket overvågning af skibstrafikken i Arktis vil bidrage til bedre forebyggelse af ulykker og koordinering af redningsindsatserne. Samtidig giver det større mulighed for at gribe ind over for skibe, inden det kan udvikle sig til en ulykke. Skibe, der sejler til Grønland skal allerede melde til det såkaldte GREENPOS meldesystem, der pålægger skibe, som befinder sig i grønlandsk farvand, løbende at indrapportere deres position til Grønlands Kommando, og større skibe sender allerede deres positioner gennem det satellitbaserede system LRIT. Overvågningen forventes bl.a. at kunne forbedres ved anvendelse af ny teknologi med satellitmodtagelse af skibenes AIS-signaler (Automatisk Identifikationssystem), da næsten alle større skibe er udstyret med AIS.

Den færøske søfartsadministration følger udviklingen på internationalt plan og varetager, i kraft af Færøernes status som associeret medlem i IMO, færøske interesser ved IMO. Med indførelse af AIS og LRIT, som er baseret på obligatoriske IMO-krav, har det været muligt at forbedre overvågningen af udenlandske og færøske skibe i færøske farvande. Herudover er der etableret et samarbejde mellem Danmark, Grønland, Færøerne, Norge og England om gensidig udveksling af AIS-data i den Nordatlantiske region.

Såvel Færøerne som Grønland har i en årrække helt eller delvist haft ansvaret for havmiljøovervågning og forureningsbekæmpelse på søterritoriet. Færøerne har herudover ansvaret for eftersøgning og redningstjenesten. Også vedrørende løsning af disse opgaver vil der være behov for styrket viden- og erfaringsudveksling og samarbejde i lyset af stigende aktivitet i regionen.

Kongeriget vil fremme samarbejdet med andre arktiske stater og andre centrale lande med markante søfartsinteresser om væsentlige skibsfartspolitiske emner vedrørende Arktis, herunder søsikkerhed. Samarbejde med andre arktiske stater skal understøtte en bæredygtig maritim vækst bl.a. ved at etablere et bedre videngrundlag om sejlads i Arktis.
Kongeriget vil styrke konkrete forebyggende tiltag for at forbedre sikkerheden ved sejlads i Arktis. Dette indebærer særligt bestræbelser, i samarbejde med de øvrige arktiske stater, for vedtagelse i IMO af en obligatorisk Polarkode, der sikrer et højt sikkerhedsniveau i grønlandske farvande uanset skibenes nationalitet og for, at der stilles krav til, at besætningerne har de fornødne kompetencer til sejlads i arktiske farvande.
Der arbejdes for, at polarkoden i IMO-regi skal indeholde krav til krydstogtskibe om at koordinere deres sejlads med redningsberedskabet, herunder andre krydstogtskibe, så disse kan gå til undsætning, hvis der skulle ske en søulykke. Kongeriget vil i Arktisk Råd arbejde for at etablere viden om krydstogt-rederiernes egne sikkerhedsstandarder for sejlads i Arktis med henblik på at fremme ”best practices” for krydstogtskibes sejlads i Arktis, samt overveje behovet for øget fokus på havnestatskontrol inden krydstogtskibe sejler til Arktis.
Kongeriget vil fortsætte udarbejdelsen af nye søkort for Grønland for at undgå skibsulykker i grønlandske farvande og understøtte råstofaktiviteter. Kongeriget vil bl.a. understøtte opmålingen af de grønlandske farvande og samarbejdet med de øvrige kyststater i Det Arktiske Ocean indenfor den arktiske hydrografiske kommission. Den maritime sikkerhed skal endvidere understøttes ved at sikre tilgængelighed af pålidelige informationer om vejr, hav og is i samarbejde med de øvrige arktiske stater, styrke information om sejlads i grønlandske farvande og skærpe havnestats-kontrollen med skibe, der sejler til Arktis, og arbejde for international udbredelse heraf.
Kongeriget arbejder for at indføre bindende globale regler og standarder for sejlads i Arktis og det er højt prioriteret at opnå enighed om en global regulering af skibstrafikken gennem IMO, jfr. Ilulissat-erklæringen. Skulle det vise sig, at der ikke kan opnås enighed om globale regler vil Kongeriget under hensyntagen til det særligt sårbare arktiske miljø og de særlige sikkerhedsmæssige udfordringer overveje at gennemføre ikke-diskriminerende regionale sikkerheds- og miljøregler for sejlads i Arktis i samråd med de øvrige arktiske stater og under hensyntagen til international ret, herunder Havretskonventionens bestemmelser om sejlads i isfyldte farvande.
Kongeriget vil arbejde for at styrke samarbejdet med nabolande om overvågning, eftersøgning og redningstjeneste, herunder understøtte implementeringen af den fælles-arktiske samarbejdsaftale om styrket koordination og informationsudveksling i forbindelse med eftersøgnings- og redningstjeneste, indgået i regi af Arktis Råd i maj 2011.
I lyset af den tætte sammenhæng mellem den stigende maritime aktivitet og den økonomiske udvikling i Arktis vil indsatsen blive styrket for at inddrage grønlandske borgere i opgaveløsningen omkring den maritime sikkerhed, eksempelvis inden for søopmåling, farvandsafmærkning samt eftersøgning og søredning, evt. ved etablering af en frivillig kystredningstjeneste.
Kongeriget vil undersøge behovet for etablering af nye skibsruter, samt gennemføre disse i det omfang det fremmer sikkerheden til søs og beskyttelse af havmiljøet. Der er herunder behov for at etablere anerkendte ruter i færøske farvande for både krydstogtskibe, tankskibe og andre skibe af hensyn til sikkerheden og miljøet.