Bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer

De arktiske områder er unikke økosystemer, der repræsenterer store værdier biologisk og samfundsmæssigt. De naturgivne ressourcer har formet udviklingen af arktiske fisker- og fangerkulturer og traditioner, og udnyttelsen af fisk og havpattedyr har altid udgjort grundstenen i de arktiske samfund og økonomier. Historiske, forsyningsmæssige og kulturelle hensyn er grundlæggende i de arktiske befolkningers forhold til udnyttelse af levende ressourcer, hvad enten der er tale om fisk eller havpattedyr. Udnyttelsen af levende marine ressourcer er et af de væsentligste økonomiske forhold for Grønland såvel som Færøerne.

Struktur, funktion, diversitet og integritet i økosystemet i Arktis er afgørende for produktiviteten. Arktis skal derfor forvaltes, så der sikres et sundt hav-økosystem med økonomisk levedygtige arter og bestande. Økosystembaseret forvaltning indebærer, at forvaltningen af økosystemet tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle dele af økosystemet og alle påvirkningerne, også fra menneskelige aktiviteter, indgår i forvaltningen. Forvaltningen af de levende marine ressourcer i Arktis skal således sikre et højt udbytte inden for økosystemets kapacitet, sikre minimal påvirkning på økosystemet og samtidig sikre hensyn til økosystemets kapacitet til fremtidig produktion af levende ressourcer.

Grønlands og Færøernes fiskeri foregår hovedsageligt i Nordatlanten, Danmarkstrædet og Davidstrædet. Grønlands fiskeri er baseret på et kvotesystem, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af de enkelte bestande. Der fastsættes derfor årligt en ”Total Allowable Catch” (TAC) for de væsentligste arter på baggrund af biologisk rådgivning og med respekt for socioøkonomiske hensyn, erhvervets interesser samt internationale forpligtelser. Den biologiske rådgivning leveres af Grønlands Naturinstitut og en række regionale organisationer, især ICES og NAFO.

Færøernes fiskeri på pelagiske bestande og fiskeri i andre farvande gennem bilaterale og multilaterale aftaler er hovedsageligt baseret på kvotesystemer, mens der for bundfiskeriet omkring Færøerne gælder et særligt system med fiskedage og områder, som lukkes efter behov. Færøerne trækker udover egen rådgivning også på international rådgivning, især ICES. Grønland og Færøerne har hver især aftaler med hinanden samt også med EU, Norge og Rusland, Færøerne desuden med Island. Især Færøerne, men også Grønland, deler fiskebestande med nærtliggende naboer. Eksporten af fisk og fiskeprodukter vejer tungt i begge samfunds økonomi. Færøernes eksport af fisk og fiskeprodukter udgør således ca. 90 pct. af den samlede eksport og for Grønlands vedkommende ca. 85 pct. af den samlede eksport.

Det grønlandske fiskerierhverv står overfor en strukturtilpasningsudfordring, bl.a. med behov for større og mere moderne fartøjer og for overvejelser om fremtidig regulering af erhvervet i forhold til ejerskabsbestemmelser og kapitaladgang. Denne omstillingsproces vil også fordre en afgang af arbejdskraft til andre erhverv og stille krav til arbejdsmarkedspolitikken. Naalakkersuisut har igangsat et arbejde vedr. konsekvenserne af klimaændringerne for fisker- og fangererhvervet med henblik på at identificere muligheder for tilpasning, der håndterer udfordringerne samtidig med, at de nye muligheder udnyttes. Erhvervstilpasnings- og omskolingstiltag bl.a. i relation til fiskerierhvervet kunne tænkes at være et element i en ny fase af partnerskabet mellem Grønland og EU.

Et væsentligt element i fiskeriforvaltning er kontrol og håndhævelse. Kontrolindsatsen foretages af grønlandske og færøske myndigheder, som overvåger, at grønlandske hhv. færøske samt relevante internationale fiskeribestemmelser overholdes af alle fartøjer i de respektive farvande samt af de grønlandske hhv. færøske fartøjer, som fisker internationalt. Den søværts inspektion af fartøjer og fangst foretages af forsvaret og af den færøske vagt- og bjærgningstjeneste Fiskiveiðieftirlitið. Også på kontrolområdet vil regionalt samarbejde fortsat være en prioritet.

Generelle temperaturstigninger i Arktis og den hurtige isafsmeltning kan gøre nye områder i Det Arktiske Ocean potentielt attraktive for fiskeri. Det rejser nye udfordringer i relation til (inter)national regulering af disse områder på grund af manglende data for områderne. Hertil kommer, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er en alvorlig trussel mod hav-økosystemerne, hvilket har betydelige konsekvenser for bevaring og rationel forvaltning af havets ressourcer. Det er en stor opgave for små samfund med store økosystemer, at tilvejebringe dækkende viden til forvaltning og kontrol af fiskeri. I Arktis er der forholdsvis begrænset viden om fiskebestande og fiskerimuligheder, hvilket kan indebære, at forsigtighedsprincippet bør anvendes for at beskytte miljø- og fiskeriressourcer.

Fangst er en integreret del af de arktiske samfund, og en bæredygtig udnyttelse af fangstressourcerne er vigtig for den lokale økonomi og for den kulturelle selvforståelse. Der bør sikres det bedst mulige beslutningsgrundlag i udnyttelsen af disse ressourcer nationalt som internationalt. Samtidig er det afgørende, at fangerne har tillid til beslutningsgrundlaget, således at fangstbegrænsninger overholdes. Det grønlandske sælfangererhverv er i disse år under pres bl.a. fordi de europæiske og nordamerikanske markeder for sælskind stort set er brudt sammen efter årtier med græsrodsorganisationers påvirkning af forbrugerne. Internationalt set er der en meget begrænset forståelse for fangst af havpattedyr. Dette gælder også i relation til den grønlandske fangst af storhvaler, som reguleres af Den Internationale Hvalfangstkommission i overensstemmelse med den undtagelse, der gælder for oprindelige folk.

Alle levende ressourcer skal udvikles og udnyttes bæredygtigt ud fra en økosystemforvaltning, der sikrer optimalt udbytte på lang sigt, og er i overensstemmelse med internationale forpligtelser samtidig med, at de arktiske samfunds rettigheder forsvares, til støtte for fisker- og fangererhvervet. Forvaltningen skal ske på grundlag af videnskabelig rådgivning baseret på indsamling, bearbejdelse og vurdering af data, herunder fra fangere og erhverv.
Kongeriget vil internationalt arbejde for de arktiske oprindelige folks ret til at drive fangst på og til at afsætte produkter fra, sælfangst, så længe det baseres på bæredygtige principper.
Danmark, Grønland og Færøerne vil arbejde for at sikre, at udnyttelsen af alle levende ressourcer, herunder havpattedyr, baseres på en økosystembaseret forvaltningsmodel, der lægger vægt på videnskabeligt grundlag og bæredygtighed.
Der skal kontinuerligt arbejdes for at sikre regelmæssig videnskabeligt baseret overvågning af de levende ressourcer i Arktis med inddragelse af borgerne. Forsigtighedsprincippet bør anvendes i de tilfælde, hvor der mangler tilstrækkelig viden om udviklingen i tidligere isdækkede områder.
Der skal tilstræbes effektive forvaltnings- og kontrolregimer for at imødegå ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og fangst samt arbejdes for internationale aftaler for potentielt attraktive arktiske højsøområder endnu ikke omfattet af bevarings- og forvaltningsordninger. Rigsdelene vil arbejde for, at der som udgangspunkt ikke indledes fiskeri, hvor en bevarings- og forvaltningsordning ikke foreligger.
Rigsdelene vil arbejde for at styrke internationalt samarbejde om videnskabeligt baseret forvaltning af fælles fiskebestande og fiskeri i internationale farvande, med henblik på at fremme enighed om holdbare forvaltningsplaner og fordelingsnøgler til gavn for alle relevante parter.
Rigsdelene vil arbejde for, at der i Arktis åbnes op for en særlig regional reguleringsform for et forsigtigt fiskeri i store økosystemer i tyndt befolkede områder, hvor der ikke foreligger historiske data og hvor det er særligt krævende at indsamle data og at føre kontrol. Der skal udvikles metoder til bæredygtig forvaltning i situationer med videnskabelig usikkerhed, hvorved der udvikles modeller, der understøtter et lærende forvaltningssystem baseret på forsigtighedsprincippet.