Høje standarter for udnyttelse af råstofforekomster

Undersøgelser fra bl.a. US Geological Survey vurderer, at der kan være enorme, endnu ikke-påviste olie- og især gasressourcer i Arktis, ligesom der tidligere er gjort store fund af især gas (i Rusland), men også olie (i Alaska). Konkret skønnes, at Arktis kan indeholde op mod 30 pct. af verdens ikke-fundne gasressourcer og ca. 10 pct. af olieressourcerne. Ca. 97 pct. af olie- og gasressourcerne vurderes at ligge indenfor de arktiske staters eksklusive økonomiske zoner, og er dermed fordelt.

For Grønlands vedkommende estimeres, at der vil kunne forventes at blive fundet 31 milliarder tønder olie og gas ud for Nordøstgrønland og 17 milliarder tønder olie og gas i områderne vest for Grønland og øst for Canada, og at sandsynligheden er større for fund i Nordøstgrønland. Grønland er desuden rigt på mineralske råstoffer, bl.a. zink, kobber, nikkel, guld, diamanter samt platingruppe-metaller, og har betydelige forekomster af såkaldte kritiske metaller, herunder sjældne jordarter, hvoraf flere er vigtige komponenter i højteknologi, herunder grønne energiteknologier.

Råstofområdet i Grønland er markant modnet over de seneste 10-15 år, som resultat af en langsigtet og bevidst strategi. Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, blev råstofområdet fuldt overtaget af Grønlands Selvstyre per 1. januar 2010, og er et centralt element i opbygning af væksterhverv og en selvbåren økonomi. Grønland vedtog allerede i 2008 Landstingslov nr. 6 af 5. december 2008 om Grønlands Råstoffond, der er inspireret af den norske model, således at råstofindtægter også kommer fremtidige generationer til gavn.

Visionen er at udnytte ressourceforekomsterne i Arktis under de bedste internationale reguleringer, og i fortsat tæt samarbejde med de relevante rigsmyndigheder og internationale partnere. Grønland og Færøerne skal være eftertragtede efterforskningsområder og forvaltningen af råstofområdet skal være kompetent og effektiv, herunder ift. sikring af, at råstoffer efterforskes og udnyttes under de højeste standarder for sikkerhed, sundhed, miljø, beredskab og gennemsigtighed. Råstoferhvervet skal således udvikles, så det under stærk hensyntagen til det sårbare arktiske miljø bidrager solidt til den økonomiske udvikling, herunder med skabelse af nye arbejdspladser og et maksimalt afkast til samfundet. Råstofaktiviteter skal samtidig gennemføres med et så tilstrækkeligt beredskab, at det offentlige holdes skadesløs (ud fra princippet om at forureneren betaler), og at Kongerigets internationale forpligtelser kan opfyldes, i tilfælde af større uplanlagte hændelser. Dette bør være et forbillede for råstofudnyttelsen i hele Arktis.

På olie- og gasområdet har Grønland udbudt licenser ca. hvert andet år siden 2002, og der har i de seneste år i takt med stigende oliepriser været et gennembrud i den internationale interesse for det grønlandske oliepotentiale. Et areal på mere end 200.000 km² offshore Syd- og Vestgrønland er nu dækket af 20 efterforsknings- og udvindingslicenser, og i 2010 blev udstedt 7 nye efterforskningslicenser i Baffin-bugten ud for Nordvestgrønland. En udbudsrunde for olieefterforskning i havet ud for den nordligste del af Østgrønland vil blive gennemført i 2012/2013. I de kommende år vil der særligt være behov for at fastholde aktivitetsniveauet offshore Vest- og Nordvestgrønland samtidig med, at der sikres en bred faglig videnopbygning i de mere vanskeligt tilgængelige områder ud for Nordøstgrønland. I forbindelse med olie-/gasfund og efterfølgende produktion vil der opstå en række nye udfordringer og opgaver. I den forbindelse vil koordination og samarbejde med arktiske nabostater med tilsvarende udfordringer være en væsentlig prioritet.

I 2000 blev de første licenser til efterforskning på den færøske sokkel udstedt. Efterfølgende er der afholdt to udbudsrunder i henholdsvis 2005 og 2008. I alt er der udstedt 17 licenser, hvoraf p.t. 12 er aktive, med i alt 11 licenshavere. Af de i alt 7 hidtil borede brønde, har 5 brønde indeholdt hydrokarboner, men der er endnu ikke konstateret fund i kommercielt omfang. Der er fortsat uudforsket efterforskningspotentiale i strukturer, der potentielt kan indeholde store mængder hydrokarboner. P.t. er der to udestående boreforpligtelser, hvoraf den første brønd vil blive boret i 2012.

Det nuværende forholdsvis beskedne aktivitetsniveau har allerede haft positiv indvirkning på den færøske økonomi i form af direkte og indirekte skatter i forbindelse med boringer og arealafgifter. En anden betydelig gevinst er det erhvervsmæssige kompetenceløft og de beskæftigelsesmuligheder, som helt eller delvis kan tilskrives efterforskningsaktiviteten på færøsk sokkel. En betingelse for at få licens er, at der skal indgås en forpligtelse til at finansiere aktiviteter, der giver erhvervsmæssigt kompetenceløft. Kompetenceløftet skal være erhvervsmæssigt orienteret, men ikke nødvendigvis være relateret til olieindustrien. Denne ordning skal ses som en investering i både nutiden og i fremtiden, og der er allerede gennemført flere hundrede større eller mindre projekter. Dermed er skabt et solidt grundlag for lokal deltagelse, såfremt der bliver gjort kommercielle fund på Færøerne.

På mineralområdet er efterforskningen i Grønland i disse år især rettet mod guld, zink, jern, kobber, diamanter, rubiner og en række kritiske metaller, herunder sjældne jordarter. Der er gode muligheder for, at udvikling af mineralsektoren markant kan understøtte udviklingen af et økonomisk selvbårent Grønland. Naalakkersuisut forventer, at en række modne projekter, som udvikles med udenlandske partnere og delvis inddragelse af danske virksomheder, vil kunne skabe over 1.000 nye arbejdspladser frem mod 2015. Med hensyn til efterforskning og udnyttelse af forekomster, der indeholder radioaktive mineraler, følger Selvstyret en nul-tolerancepolitik, som indebærer, at det ikke er tilladt at efterforske eller udnytte forekomster der indeholder radioaktive mineraler, hverken som hoved-, bi- eller restprodukt. I 2010 blev der lavet en tilføjelse til standardvilkårene for efterforskning, som tillader, at der udføres lønsomhedsstudier, herunder miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige undersøgelser af forekomster med indhold af radioaktive grundstoffer.

Grønland vil videreføre den succesfulde licenspolitik og strategi for udbudsrunder på olie- og gasområdet. Regelsæt og standarder vil løbende blive tilpasset for at optimere sikkerheds-, sundheds-, miljø- og gennemsigtighedsstandarder gennem anvendelse og forbedring af bedste tilgængelige teknik og praksis, herunder med inspiration fra andre landes reguleringer, ikke mindst det norske NORSOK regelsæt.
Samarbejdet skal udbygges med myndigheder i lignende områder, herunder Norge og Canada, og deltagelse i relevante internationale fora såsom Arktisk Råds arbejdsgrupper tillægges høj prioritet.
Kongeriget vil i FN’s Søfartsorganisation IMO, eller andet internationalt forum, arbejde aktivt for etablering af en international ansvars- og erstatnings-konvention og en eventuel international erstatningsfond for forureningsskader, som følge af offshore olieefterforskning og -udnyttelse.
Vilkår for tilladelser til udvinding skal være rimelige for både små og store selskaber, robuste over for svingende konjunkturer samt enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder.
Aktiviteterne på mineralområdet skal foregå miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og der skal sikres et fornødent tilsynsapparat med henblik på sikring heraf.