Gå til indhold

Internationalt samarbejde om Arktis

Læs om det internationale samarbejde om Arktis

Kort om Arktis

Blandt de arktiske stater er der enighed om at fastholde en dialog om konkrete arktiske problemstillinger inden for de etablerede arktiske fora i overensstemmelse med principperne i Ilulissat-erklæringen (se nedenfor).

 

Arktisk Råd

I lyset af Ruslands invasion af Ukraine har Kongeriget Danmark sammen med de øvrige seks stater i Arktisk Råd (med undtagelse af Rusland) besluttet at sætte arbejdet i Arktisk Råd midlertidigt på pause. Se pressemeddelelsen af 3. marts 2022 her. Kongeriget Danmark og de øvrige seks stater i Arktisk Råd (med undtagelse af Rusland) har den 8. juni 2022 besluttet at genoptage en begrænset del af samarbejdet. Det drejer sig konkret om samarbejdet i de projekter under Rådets seks arbejdsgrupper, hvor der ikke er russisk deltagelse. Se pressemeddelelsen af 8. juni 2022 her.

Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske anliggender, herunder emner som miljøbeskyttelse, klima, sundhed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.

Arktisk Råds medlemmer tæller foruden de otte arktiske stater (Canada, Kongeriget Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) seks organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, de såkaldte permanent participants. Desuden deltager en lang række lande og organisationer som observatører, i alt 38.

Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 og regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier gør det til en vigtig prioritet, at udviklingen i Arktis sker til gavn for regionens indbyggere. Inden for rammerne af Arktisk Råd fremmer kongeriget denne tilgang bl.a. ved at sikre inddragelse af ”permanent participants” i Rådets arbejde samt prioritere bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis. Herudover arbejdes for, at FN’s verdensmål i stigende grad udgør en referenceramme for arbejdet. I arbejdsgruppen om bæredygtig udvikling er hovedformålet at belyse og arbejde for konkrete tiltag til at forbedre leveforholdene for regionens indbyggere. Danmark yder derudover også støtte til den grønlandske afdeling af Inuit Circumpolar Council samt til Indigenous Peoples Secretariat i Tromsø.

Kongeriget deltager i Rådets arbejde som én delegation med løbende forudgående koordination mellem de tre rigsdele. I forhold til Arktisk Råds ministermøder, som finder sted hvert andet år, blev det på møde mellem regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut den 10. juni 2021 på Marienborg besluttet, at Grønland fremover under afgivelsen af det formelle indlæg vil tage ordet først efterfulgt af Færøerne og Danmark. Grønland vil herudover underskrive ministererklæringen på vegne af Kongeriget.

Arktisk Råds traditionelle drivkraft har været Rådets seks arbejdsgrupper, der bl.a. monitorerer udviklingen i Arktis på forskellige parametre og udarbejder videnskabelige rapporter med viden, anbefalinger og forslag til opfølgning i Arktisk Råd og andre internationale organer:

  • Arctic Contaminant Action Programme (ACAP), der understøtter konkrete forureningsindsatser i Arktis;
  • Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), der leverer videnskabeligt baserede vurderingsrapporter om arktiske miljø- og klimaforhold;
  • Conservation of Arctic Flora and Fauna, der vurderer og samarbejder om arktiske biodiversitetsforhold (CAFF);
  • Emergency Prevention Preparedness and Response (EPPR), der samarbejder om akutte forureningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare beredskabsområde samt naturkatastrofer;
  • Protection of the Arctic Marine Environment, der samarbejder om beskyttelsesstrategier for og bæredygtig udvikling af marine arktiske områder (PAME) og
  • Sustainable Development Working Group (SDWG), der har til opgave at udvikle redskaber, som kan styrke en bæredygtig politisk, økonomisk, social og kulturel udvikling med respekt for oprindelige folks rettigheder.

Arktisk Råds underliggende arbejdsgrupper har hver deres hjemmeside, hvor mere detaljerede oplysninger om gruppernes arbejde findes:

Igennem Arktisk Råd er der blevet forhandlet og underskrevet tre vigtige bindende aftaler:

Arktisk Råd vedtog på ministermødet i maj 2021 en strategiplan frem mod 2030. Planen kan tilgås her.

Læs mere om Arktisk Råd her.

 

Ilulissat-erklæringen

Ilulissat-erklæringen er en vigtig politisk erklæring om Arktis’ fremtid. Den blev vedtaget i Ilulissat i Grønland den 28. maj 2008 af ministre fra de fem kyststater i Det Arktiske Ocean – Danmark/Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA. Ilulissat-erklæringen sender et stærkt politisk signal om, at de fem kyststater vil handle ansvarligt, når det gælder den fremtidige udvikling i Arktis. Staterne har politisk forpligtet sig til at løse eventuelle uoverensstemmelser og overlappende kontinentalsokkelkrav gennem forhandlinger. De fem lande bekræftede samtidig, at de vil styrke deres samarbejde på vigtige områder. Det gælder både det brede samarbejde, som finder sted i bl.a. Arktisk Råd og FN’s Søfartsorganisation (IMO). Og det gælder det praktiske daglige samarbejde om bl.a. eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed.

 

Naalakkersuisoq (medlem af den grønlandske regering) for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender var sammen med udenrigsministeren den 22.-23. maj 2018 værter for et højniveau-møde i anledningen af erklæringens 10-års jubilæum. På mødet genbekræftede de arktiske kyststater deres støtte til erklæringen. Samtidig var deltagelse fra de øvrige arktiske stater og repræsentanter for de oprindelige folk med til at understrege opbakningen blandt alle medlemmerne af Arktisk Råd til erklæringens principper, der har vist sig som et stærkt fundament for fortsat fred, lavspænding og samarbejde i Arktis. Det vil også fremadrettet være vigtigt at arbejde for opbakning til Ilulissat-erklæringen. Samtidig er det vigtigt løbende at forholde sig til udviklingen i Arktis, herunder den militære udvikling, samt hvordan udviklingen i de geopolitiske forhold uden for regionen påvirker den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.


Som et eksempel på evnen til at finde fredelige løsninger i Ilulissat-erklæringens ånd etablerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersuisut og Canadas regering i forbindelse med Ilulissat-mødet en fælles arbejdsgruppe, der skulle komme med anbefalinger til at løse udestående grænsespørgsmål mellem landene. Dette inkluderede bl.a. suverænitet over Tartupaluk (Hans Ø) og den maritime grænsedragning af farvandet mellem Grønland og Canada. På baggrund af dette arbejde underskrev Canada og Kongeriget Danmark sammen med Grønland en samlet grænsedragningsaftale den 14. juni 2022. Ved aftalen løses suverænitetskonflikten over Tartupaluk og der etableres en landegrænse mellem Grønland og Canada på øen. Herudover fastlægges den maritime grænse i farvandet såvel inden for 200 sømil som ud over 200 sømil. Den nye og moderniserede maritime grænse strækker sig fra Lincoln Havet i nord til Labradorhavet i syd og er i alt 3.962 km og derved verdens længste maritime grænse. Se dette link.

 

Læs Ilulissat-erklæringen her.

 

EU

EU’s fokus på Arktis er fortsat stigende. EU’s Arktis-politik fokuserer på tre hovedområder: 1) klimaændringer og beskyttelse af det arktiske miljø, 2) bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt 3) internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål. På opfordring fra EU’s medlemsstater har Den Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Kommissionen iværksat en opdatering af EU’s prioriteter i relation til Arktis og offentliggjorde i oktober 2021 en fælles meddelelse, om hvordan EU fremover skal agere i forhold til Arktis.

 

Meddelelsen kan læses her.