Hvad laver NATO?
NATO (North Atlantic Treaty Organisation) blev etableret som en kollektiv forsvarsorganisation med det formål at værne om friheden og sikkerheden for sine medlemmer gennem politiske militære midler. Den nordatlantiske traktat (Washington-traktaten) blev underskrevet den 4. april 1949, hvor Danmark var blandt de 12 stiftende nationer. Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper er vigtige elementer i det fælles værdigrundlag. NATO er ad flere omgange blevet udvidet og består på nuværende tidspunkt af i alt 32 nationer.
NATO har i dag tre kerneopgaver, som alliancen udfører for at skabe sikkerhed: Kollektivt forsvar, krisestyring og partnerskaber.
Kollektivt forsvar: NATO’s hovedansvar er fortsat at beskytte og forsvare Alliancens territorium og befolkninger imod ethvert angreb. I overensstemmelse med den såkaldte musketéred fra Washington-traktatens artikel 5 vil de allierede forsvare hinanden i tilfælde af angreb. Kernen i den overordnede forsvarsstrategi udgøres af en passende sammensætning af konventionelle og nukleare kapaciteter, der skal afskrække potentielle angrebsforsøg.
Krisestyring: NATO vil engagere sig både før, under og efter konflikter, der kan påvirke alliancens sikkerhed for at bidrage til at forhindre konflikters opståen, stoppe igangværende konflikter og stabilisere situationen efter en konflikt.
Partnerskaber: NATO’s egen sikkerhed er afhængig af sikkerhedspolitiske udviklinger uden for alliancens territorium. NATO søger derfor at styrke international sikkerhed gennem partnerskaber med relevante lande og internationale organisationer såsom EU, FN, Den Afrikanske Union og OSCE. Derudover arbejder NATO med våbenkontrol og nedrustning samt forsøger at forhindre spredning af missiler og masseødelæggelsesvåben. Andre sikkerhedsudfordringer, som Alliancen har fokus på, er imødegåelse af hybride angreb og cybersikkerhed samt energi- og klimasikkerhed.
NATO's kerneopgaver er forankret og uddybet i NATO's Strategic Concept, som du kan læse her.
Danmark i NATO
Danmark deltager aktivt i NATO-samarbejdet både på den politiske og den militære side. Danmark yder solide bidrag til NATO’s styrkede afskrækkelse og forsvar i Østersøregionen, samt til NATO's operationer og missioner i Kosovo, og NATO's rådgivningsmission i Irak. Danmark bidrager også til NATO’s samarbejde med de partnerlande i Europa, feks. Østrig og Schweiz, Middelhavsområdet og det bredere Mellemøsten, samt med øvrige tredjelande og troppebidragende lande i andre dele af verden.NATO som organisation
Der er i dag 32 allierede i NATO: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Montenegro, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.
DANATO er Danmarks faste repræsentation ved NATO.
Du kan finde yderligere information om NATO og Danmarks rolle her på repræsentationens hjemmeside.
NATO-topmøder
Der er ingen fast mødekadence for NATO-topmøder. Siden Alliancens begyndelse i 1949 har der været afholdt mere end 30 topmøder. Ved afholdelse af NATO-topmøder mødes Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council, NAC) på stats- og regeringschefsniveau. Rådet er NATO’s øverste politiske organ og mødes ofte flere gange om ugen på ambassadørniveau og flere gange om året på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Det Nordatlantiske Råd har samme beslutningskraft, uanset på hvilket niveau det samles.
Information om tidligere NATO-topmøder kan findes her på NATO's hjemmeside.
NATO-udenrigsministermøder
NATO-landenes udenrigsministre mødes almindeligvis mindst to gange årligt. Den almindelige mødeplan forudser et formelt møde i forårssemestret og et formelt møde i vinterhalvåret.
