Gå til indhold

Et fredeligt og sikkert Arktis

Folkeretten og etablerede samarbejdsfora udgør et solidt grundlag for konfliktløsning og konstruktivt samarbejde om udviklingen i Arktis. Kongeriget skal være med til at forme fremtidens samarbejde om fælles udfordringer og de nye muligheder i Arktis. Sikkerhed til søs er en fundamental prioritet. De ekstreme arktiske forhold kræver forebyggende tiltag vedr. bl.a. uddannelse og skibes sikkerhed samt regionalt samarbejde om eftersøgnings- og redningstjeneste. Forsvaret har vigtige opgaver i Arktis, herunder suverænitetshåndhævelse, og lægger i opgaveløsningen vægt på tillidsskabelse og samarbejde med arktiske partnerlande.

Klimaændringerne og stigende global efterspørgsel efter olie og gas har medført markant øget international interesse for Arktis, og kyststaterne i Det Arktiske Ocean har øget bestræbelserne på at sikre sig rettigheder til den for størstedelen endnu uudforskede arktiske undergrund. Samtidig er der udsigt til, at der i en større del af året vil være mulighed for at besejle såvel Nordøstpassagen som Nordvestpassagen. Den øgede strategiske interesse og aktivitet i det arktiske område nødvendiggør fortsat prioritering af velfungerende folkeretlige rammer for fredeligt samarbejde, et særligt behov for styrket maritim sikkerhed samt vedholdende fokus på at fastholde Arktis som region præget af fred og samarbejde.

""
Foto: Polfoto

Kontakt

Kontoret for Arktis og Nordamerika (ANA)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

E-mail: [email protected]
Tlf: (+45) 33 92 00 00
Fax: (+45) 32 54 05 33