2000'erne - I skyggen af terrorkampen
Én tendens dominerer årene efter årtusindskiftet: Globaliseringen. Verden hænger tættere sammen end nogensinde før, og FN’s medlemslande lover hinanden, at verden skal blive et bedre sted. FN vedtager i 2000 Millenium Development Goals - de såkaldte 2015-mål - der udstikker konkrete mål for udviklingslandene de kommende 15 år. Det gælder blandt andet mindre fattigdom og bedre uddannelse og sundhed.
Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 ændrer Danmarks tilgang til udviklingssamarbejde markant. Det bliver nu præget af et øget hensyn til sikkerhed, af kampen mod terrorisme og af ønsket om at involvere sig i skrøbelige områder – altså lande eller samfund, der har begrænset kapacitet og modstandskraft til at forebygge og håndtere kriser.
Sikkerheds-, udenrigs- og udviklingspolitik tænkes sammen
Dansk sikkerheds- og udenrigspolitik kommer til at hænge mere sammen med udviklingssamarbejdet. Internationalt er der bred enighed om, at en manglende sammenhæng mellem civile og militære indsatser har været hæmmende for indsatsen i skrøbelige stater. Et eksempel på samtænkningen af de civile og militære indsatser er oprettelsen af Freds- og Stabiliseringsfonden i 2010, som går på tværs af Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, og som er med til at sikre den sammenhæng mellem humanitære, udviklingsmæssige og fredsskabende indsatser, som OECD har formuleret som et centralt mål i skrøbelige lande.
faktaboks
Freds- og Stabiliseringsberedskabet
Udviklingspolitikken bliver mere helhedsorienteret, og udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitik samtænkes i stigende grad. Et eksempel på det er det Internationale Humanitære Beredskab – nu Freds- og Stabiliseringsberedskabet - som bliver oprettet i forbindelse med strategien for udviklingssamarbejde fra 1994. Beredskabet udsender i dag civile eksperter til krisestyringsmissioner i skrøbelige stater. Opgaverne kan for eksempel bestå af monitorering af våbenhviler og fredsaftaler, opbygning af retssamfund, og træning af politi. Derudover udsender beredskabet også valgobservatører til valgobservationsmissioner verden over.
Der er dog fortsat klart ønske om, at udviklingssamarbejde skal have fattigdomsbekæmpelse og økonomisk- og social udvikling i fokus.
Fra bistand til handel
Samtidig med, at Danmark opprioriterer indsatsen i skrøbelige lande, begynder en udfasning af samarbejdet med en række partnerlande, der nu har opnået mellemindkomststatus. I flere af disse lande, for eksempel Vietnam, omlægges partnerskabet til at være mere båret af kommercielt samarbejde og med fokus på blandt andet teknologioverførsel og vidensdeling.
Danmark vender blikket særligt mod Afrika
2000’erne er også årtiet, hvor udviklingssamarbejdet styrker sit fokus på Afrika. I 2004 får Danmark sin første egentlige Afrika-strategi Afrika – udvikling og sikkerhed. Desuden tager den første danske statsminister på besøg i afrikanske samarbejdslande. Det øgede og mere klare fokus på Afrika ses også i andre af de større donorlande.
På en stor international Afrika-konference i København i 2006 annoncerer Danmark, at man øremærker 655 millioner ekstra bistandskroner til Afrika. Og i 2008 nedsættes en Afrika-kommission, der skal gøre op med, hvad der bliver kritiseret som ”gammel udviklingssocialisme” i Afrika. Den nye Afrika-indsats skal gå hånd i hånd med privatsektorudvikling. Udviklingen skal drives gennem vækst og nye job til især de mange unge. Afrika skal med på globaliseringstoget med en kickstart af den private sektor, lyder den danske ambition.
faktaboks
Udviklingslandene i førersædet
I 2000’erne kommer der et fokus på at samle og tilpasse bistandsmidler til udviklingslandenes egne planer, behov og budgetter. I Paris i 2005 vedtager Danmark sammen med flere end 100 lande og organisationer, heriblandt FN og Verdensbanken, en vidtgående global strategi for mere effektiv bistand. Med Paris-erklæringen vil man sætte udviklingslandene i førersædet for deres egen udvikling.
Nationalt ejerskab, tilpasning til nationale strategier, bedre koordination og harmonisering er kodeordene for at opnå bedre resultater i fællesskab.
Ny støtteform gør udviklingssamarbejdet mere effektivt
En ny støtteform, der bliver meget udbredt i 2000’erne, er budgetstøtte, hvor blandt andre Danmark giver bistanden direkte til partnerlandets finansministerium, hvorfra pengene går videre til ministerier og styrelser. Brugen af budgetstøtte følges op af fælles monitorering af resultaterne mellem partnerlandet og donorerne.
Den nye tankegang kommer også til udtryk i Danmarks engagement i FN, hvor Danmark i perioden arbejder målrettet på at sikre øget effektivitet og bedre resultater for det multilaterale udviklingssamarbejde. Det lykkes blandt andet at fremme danske mærkesager som miljø, ligestilling og oprindelige folks rettigheder. Sammen arbejder Danmark og Grønland aktivt for at sikre, at oprindelige folks rettigheder overholdes, og det resulterer i vedtagelsen af FN's Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder i 2007.
