2010'erne - Partnerskaber for en bæredygtig fremtid 

2010’erne er på verdensplan præget af stigende velstand, men også øget splittelse. Der er færre fattige end nogensinde før, og økonomien kommer sig langsomt efter den globale finanskrise i 2007-08. I starten af årtiet oplever lande i Nordafrika Det Arabiske Forår - en serie af folkelige oprør, med krav om blandt andet demokratiske reformer. Og samtidig vokser terrortruslen støt, nationalismen tager til i øst og vest, og Rusland invaderer den ukrainske halvø Krim i 2014.

I 2011 begynder en blodig borgerkrig i Syrien. Flere millioner mennesker fordrives og flygter fra krigen. Langt de fleste opholder sig i Syriens nabolande, men en betydelig del drager mod Europa, og i 2015 oplever Europa historisk store flygtninge- og migrantstrømme. Antallet af asylansøgere slår rekord og sætter et stort pres på EU's asylsystem. Danmark hjælper syriske flygtninge både i Danmark og i Syriens nærområder.

Samtidig vokser terrortruslen fra ekstreme islamistiske organisationer, heriblandt Islamisk Stat, som står bag flere terrorangreb på europæisk jord i løbet af 2010’erne.

Danmark styrker indsatsen i skrøbelige stater

I denne kontekst får dansk udviklingspolitik endnu mere fokus på skrøbelige stater og på at sikre stabilitet og fred i konfliktramte områder. Og Danmark står ikke alene. Op igennem 2010’erne bliver den samlede EU-tilgang til udviklingssamarbejdet rettet mere mod skrøbelige lande. Løbende styrker EU sin tilgang til udvikling, og Danmark udbygger yderligere sine indsatser i snitfladerne mellem de humanitære, udviklingsmæssige og fredsskabende indsatser – den såkaldte Humanitarian-Development-Peace (HDP) Nexus.

Det betyder konkret, at Danmark skærper sin indsats mod radikalisering, terror, pirateri og økonomisk kriminalitet. Ved at bekæmpe fattigdom og skabe nye muligheder for mennesker i deres nærområder og i skrøbelige lande, forsøger Danmark at bidrage til at forebygge migrationspresset på Europa.

Samtidig bliver det i 2019 et centralt mål i det danske udviklingssamarbejde at nytænke et mere retfærdigt og humant asylsystem, og migrationsdagsordenen får en plads i udviklingspolitikken. Det betyder blandt andet, at Danmark begynder at støtte lande langs migrationsruterne med håndtering af irregulær migration – det vil sige migration, der finder sted uden for de love, regler og internationale aftaler, som regulerer udrejse fra eller indrejse til oprindelses-, transit- og destinationslande - og styrke indsatser, der adresserer bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til irregulær migration.

Verdenssamfundet gør status på 2015-målene

2010’erne er desuden årtiet, hvor verdenssamfundet løbende gør status på sin samlede indsats over for udfordringer i udviklingslandene såsom fattigdom, sult og ulighed – de såkaldte 2015-mål. Der er sket store fremskridt. Mellem 1990 og 2015 er andelen af personer, der lever i ekstrem fattigdom i udviklingslandene nedbragt fra 47 procent til 14 procent, mødredødeligheden faldet med 45 procent på verdensplan, omkring to milliarder flere mennesker i verden har fået adgang til renere drikkevand, og antallet af børn i grundskolealderen, der ikke går i skole, er på verdensplan faldet fra 100 millioner børn i 2000 til 57 millioner børn i 2015. 

Trods de store fremskridt for bæredygtig udvikling er 2010’erne også tynget af et voksende finansieringshul for den humanitære bistand på grund af stigende behov, da antallet af flygtninge og internt fordrevne fra konflikt vokser drastisk, samtidig med at klimaforandringer fører til flere naturkatastrofer. I 2016 bliver en række af de største humanitære organisationer, FN og donorlande, inklusive Danmark, enige om reformpakken ”Grand Bargain” som en løsning på finansieringshullet. Aftalen lægger op til at få flere midler ud til mennesker i nød ved at arbejde på at udvide donorbasen og gøre nødhjælpen mere effektiv, blandt andet ved at styrke lokale organisationer og mindske de administrative byrder. Danmark, der er en af verdens største humanitære donorer målt pr. indbygger, støtter aktivt op om aftalen og har gennem mange år fremmet fleksibel, forudsigelig og flerårig finansiering af humanitære indsatser. Danmark har desuden et stærkt fokus på at fremme bæredygtige tilgange til humanitære udfordringer. Det omfatter blandt andet en styrkelse af sammenhængen med fredsopbyggende og udviklingsrelaterede indsatser, hvilket kan være med til at mindske behovet for humanitær hjælp.