Gå til indhold

2010'erne - Partnerskaber for en bæredygtig fremtid 

2010’erne er på verdensplan præget af stigende velstand, men også øget splittelse. Der er færre fattige end nogensinde før, og økonomien kommer sig langsomt efter den globale finanskrise i 2007-08. I starten af årtiet oplever lande i Nordafrika Det Arabiske Forår - en serie af folkelige oprør, med krav om blandt andet demokratiske reformer. Og samtidig vokser terrortruslen støt, nationalismen tager til i øst og vest, og Rusland invaderer den ukrainske halvø Krim i 2014.

I 2011 begynder en blodig borgerkrig i Syrien. Flere millioner mennesker fordrives og flygter fra krigen. Langt de fleste opholder sig i Syriens nabolande, men en betydelig del drager mod Europa, og i 2015 oplever Europa historisk store flygtninge- og migrantstrømme. Antallet af asylansøgere slår rekord og sætter et stort pres på EU's asylsystem. Danmark hjælper syriske flygtninge både i Danmark og i Syriens nærområder.

Samtidig vokser terrortruslen fra ekstreme islamistiske organisationer, heriblandt Islamisk Stat, som står bag flere terrorangreb på europæisk jord i løbet af 2010’erne.

Danmark styrker indsatsen i skrøbelige stater

I denne kontekst får dansk udviklingspolitik endnu mere fokus på skrøbelige stater og på at sikre stabilitet og fred i konfliktramte områder. Og Danmark står ikke alene. Op igennem 2010’erne bliver den samlede EU-tilgang til udviklingssamarbejdet rettet mere mod skrøbelige lande. Løbende styrker EU sin tilgang til udvikling, og Danmark udbygger yderligere sine indsatser i snitfladerne mellem de humanitære, udviklingsmæssige og fredsskabende indsatser – den såkaldte Humanitarian-Development-Peace (HDP) Nexus.

Det betyder konkret, at Danmark skærper sin indsats mod radikalisering, terror, pirateri og økonomisk kriminalitet. Ved at bekæmpe fattigdom og skabe nye muligheder for mennesker i deres nærområder og i skrøbelige lande, forsøger Danmark at bidrage til at forebygge migrationspresset på Europa.

Samtidig bliver det i 2019 et centralt mål i det danske udviklingssamarbejde at nytænke et mere retfærdigt og humant asylsystem, og migrationsdagsordenen får en plads i udviklingspolitikken. Det betyder blandt andet, at Danmark begynder at støtte lande langs migrationsruterne med håndtering af irregulær migration – det vil sige migration, der finder sted uden for de love, regler og internationale aftaler, som regulerer udrejse fra eller indrejse til oprindelses-, transit- og destinationslande - og styrke indsatser, der adresserer bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til irregulær migration.

Verdenssamfundet gør status på 2015-målene

2010’erne er desuden årtiet, hvor verdenssamfundet løbende gør status på sin samlede indsats over for udfordringer i udviklingslandene såsom fattigdom, sult og ulighed – de såkaldte 2015-mål. Der er sket store fremskridt. Mellem 1990 og 2015 er andelen af personer, der lever i ekstrem fattigdom i udviklingslandene nedbragt fra 47 procent til 14 procent, mødredødeligheden faldet med 45 procent på verdensplan, omkring to milliarder flere mennesker i verden har fået adgang til renere drikkevand, og antallet af børn i grundskolealderen, der ikke går i skole, er på verdensplan faldet fra 100 millioner børn i 2000 til 57 millioner børn i 2015. 

Trods de store fremskridt for bæredygtig udvikling er 2010’erne også tynget af et voksende finansieringshul for den humanitære bistand på grund af stigende behov, da antallet af flygtninge og internt fordrevne fra konflikt vokser drastisk, samtidig med at klimaforandringer fører til flere naturkatastrofer. I 2016 bliver en række af de største humanitære organisationer, FN og donorlande, inklusive Danmark, enige om reformpakken ”Grand Bargain” som en løsning på finansieringshullet. Aftalen lægger op til at få flere midler ud til mennesker i nød ved at arbejde på at udvide donorbasen og gøre nødhjælpen mere effektiv, blandt andet ved at styrke lokale organisationer og mindske de administrative byrder. Danmark, der er en af verdens største humanitære donorer målt pr. indbygger, støtter aktivt op om aftalen og har gennem mange år fremmet fleksibel, forudsigelig og flerårig finansiering af humanitære indsatser. Danmark har desuden et stærkt fokus på at fremme bæredygtige tilgange til humanitære udfordringer. Det omfatter blandt andet en styrkelse af sammenhængen med fredsopbyggende og udviklingsrelaterede indsatser, hvilket kan være med til at mindske behovet for humanitær hjælp.

faktaboks

En ny international dagsorden for bæredygtig udvikling

I 2015 udarbejdes en ny international ramme for bæredygtig udvikling i form af 2030-dagsordenen med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. De nye verdensmål vil udrydde fattigdom og sult, sætte miljøet i centrum for bæredygtig udvikling, og stille krav til både udviklede lande og udviklingslande.

Målene bliver til gennem den bredeste konsultationsproces i FN’s historie, hvor både stater, civilsamfund, privatsektoren og FN-systemet bidrager. Og det er netop partnerskaber på tværs af samfundet, der fremhæves som essentielt for at kunne nå verdensmålene.

I Danmark understreger den udviklingspolitiske strategi Verden 2030 fra 2017, hvordan udviklingssamarbejdet bidrager til, at Danmarks partnerlande kan nå verdensmålene.

Den nye udviklingspolitiske strategi Fælles om Verden fra 2021 kobler også de globale verdensmål direkte til udviklingssamarbejdet.

Du kan læse mere om verdensmålene her og om Danmarks aktuelle udviklingspolitiske strategi Fælles om Verden her.

En ny udviklingsdagsorden ser dagens lys 

Med udgangspunkt i 2015-målene blev FN’s 17 Verdensmål vedtaget i 2015. Hvor 2015-målene igangsatte en indsats for at imødekomme behovene i verdens fattigste lande, forpligter de 17 verdensmål FN's 193 medlemslande til at sikre bæredygtig udvikling i alle verdens lande. De 17 verdensmål markerer en ny international ramme for udviklingssamarbejdet – også i Danmark. Danmarks udviklingspolitiske strategi Verden 2030 fra 2017 har som klar ambition at bidrage til at nå verdensmålene om en økonomisk, social, og miljømæssig udvikling, hvor ingen er ladt i stikken med princippet Leave no one behind. Også den historiske klimaaftale i Paris fra 2015 står centralt i den nye strategi, hvor der er et markant fokus på klima, natur og miljø. Med Parisaftalen er medlemslandene i FN's klimakonvention forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag og dermed bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. Samtidig sætter Parisaftalen fokus på behovet for at gøre langt mere for at tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringerne - den øgede risiko for tørke, oversvømmelser og havvandstigninger - særligt i de fattigste og mest klimasårbare udviklingslande. 
 

Partnerskaber vinder frem

Partnerskabet med FN og de multilaterale udviklingsorganisationer – ikke mindst omkring de 17 verdensmål - er fortsat vigtigt for Danmark i 2010’erne, og andelen af den samlede danske udviklingsbistand, der ydes gennem FN-organisationer, Verdensbanken og andre udviklingsbanker, stiger fra 46 procent i 2013 til 62 procent i 2020. FN’s menneskerettighedskonventioner, standarder og instrumenter bliver også endnu mere centrale i dansk udviklingssamarbejde. I 2012 bliver fremme af menneskerettigheder en overordnet målsætning for dansk udviklingssamarbejde, og alle udviklingsprojekter skal nu udarbejdes og implementeres med en såkaldt rettighedsbaseret tilgang. Den tilgang betyder, at udviklingsindsatsen for eksempel ikke kun vil resultere i mad på bordet, men også sikre selve retten og adgangen til næringsrig mad. 

 

 

For at nå verdensmålene og opfylde klimaaftalen satser Danmark blandt andet på partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Private virksomheder bliver vigtige partnere i udviklingssamarbejdet, når det skal løfte de nye ambitioner inden for klima, energi, vand, fødevarer og sundhed. Danmark vil satse på både danske virksomheder og virksomheder i udviklingslandene. Den danske investeringsfond for udviklingslande, IFU, får derfor en mere central placering i udviklingssamarbejdet og skal investere offentlig-private fondsmidler i selskaber i udviklingslandene med sigte på at indfri verdensmålene.

Ligesom erhvervslivet inddrages i udviklingssamarbejdet, får de danske civilsamfundsorganisationer en central rolle. I slutningen af årtiet begynder Danmark at omlægge arbejdet med civilsamfundet, og fra 2018 er flerårige strategiske partnerskaber med udvalgte danske civilsamfundsorganisationer en ny krumtap i udviklingssamarbejdet.

faktaboks

Partnerskaber med civilsamfundet vinder frem

Civilsamfundet spiller i 2010’erne både en rolle som beslutningstagere og som samarbejdspartnere i udviklingssamarbejdet. 

I 2018 afløser 16 strategiske partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer de forhenværende 25 rammeaftaler og humanitære partnerskabsaftaler. De strategiske partnere er udvalgt for en fireårig periode igennem en åben ansøgningsrunde på baggrund af deres kapacitet og strategiske relevans i forhold til danske udviklingspolitiske og humanitære prioriteter. I 2019 får civilsamfundsaktører 19,3 procent af den danske udviklingsstøtte, heraf går en tredjedel til de 16 strategiske partnere. I 2022 indgik Udenrigsministeriet nye fireårige Strategiske Partnerskaber (2022-2025) med 18 danske civilsamfundsorganisationer.

Og civilsamfundet får ikke alene en større udførende rolle men inviteres også med til at udforme politikker og programmer, der prioriterer pengene. I 2012 nedlægges Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, og civilsamfundets involvering flytter over i et nyt Udviklingspolitisk Råd, der drøfter og rådgiver udviklingsministeren om Danmarks udviklingssamarbejde.

Læs mere om de strategiske partnerskaber her og om Udviklingspolitisk Råd her.