Har du mistet penge og/eller dokumenter?
Penge
Pas godt på dit kreditkort - og vær forsigtig, når du bruger det.
For flere informationer om økonomisk bistand fra ambassaden, se vores side Økonomisk bistand
Pas
Mister du dit danske pas, kan den danske ambassade i Lissabon eller et af konsulaterne udstede et dansk midlertidigt/provisorisk pas.
Vær opmærksom på at det danske midlertidige pas er et tidsbegrænset rejsedokument. Der er ikke samme sikkerhed for, at dette dokument vil blive anerkendt af udenlandske myndigheder, som tilfældet er for det almindelige pas. Det midlertidige danske pas er først og fremmest beregnet til at gøre det muligt at rejse hjem.
Husk at henvende dig på den lokale politistation for at anmelde dit pas stjålet eller bortkommet – og husk at få kvittering fra politiet. Ambassaden i Lissabon/konsulatet og dit forsikringsselskab skal bruge politianmeldelsen.
Generelt
Vi råder dig til at passe ekstra godt på din pung/taske, når du sidder på café, og når du kører med de offentlige transportmidler, især sporvogne.