Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag i Holland, er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Domstolen, som er en uafhængig international institution, er oprettet på grundlag af Rom-statutten, som blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft allerede i 2002, da 60 lande havde ratificeret. Pr. maj 2024 er 124 lande statsparter til Rom-statutten.
Markante spillere på den internationale scene som USA, Kina, Rusland og Indien er endnu ikke statsparter til ICC.
Danmark har siden ICC's etablering i 1998 været en af domstolens stærkeste støtter i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark.
Det er fortsat et klart mål for Danmark at bistå med at øge antallet af deltagerstater til ICC for at sikre universel tilslutning. Danmark har sammen med de øvrige EU lande vedtaget en række fælles holdninger og en handlingsplan for at realisere dette mål.
Komplementaritetsprincippet
ICC Statutten er baseret på det såkaldte komplementaritetsprincip, hvilket vil sige, at ICC kun kan tage en sag, hvis de nationale myndigheder i det land, hvor forbrydelserne er blevet begået, ikke selv har viljen eller evnen til at retsforfølge.
Selvom dette princip nogle gange giver anledning til spændinger og uklarhed om, hvorvidt nationale myndigheder har taget de nødvendige skridt, er komplementaritetsprincippet også en særdeles værdifuld indgang for lande som Danmark til at støtte op om national kapacitetsopbygning af retssystemer.
Gennem udviklingsbistanden bidrager Danmark allerede meget betydeligt til sådan retssektorbistand, og mange af ICC's 124 medlemslande er udviklingslande, der har brug for yderligere bistand af denne art.
Verserende sager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC)
Efter ophøret af den kolde krig er Den Internationale Domstol (ICJ) i højere grad begyndt at fungere efter hensigten. Et stigende antal sager indbringes og flere og flere stater synes i dag rede til at benytte rettens vej til løsning af indbyrdes uoverensstemmelser.
Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) er FN’s primære domstolsorgan. Den etableredes i 1945 og dens statut udgør en integreret del af FN-Pagten. Domstolen har følgende to hovedfunktioner:
- at afgøre folkeretlige tvister mellem stater,
- at afgive vejledende juridiske udtalelser i forbindelse med juridiske spørgsmål fra visse internationale organer.
I sager mellem stater er retsplejen for Domstolen frivillig i den forstand, at kun de stater, der udtrykkeligt har accepteret Domstolens myndighed til at dømme i mellemstatslige tvister, er bundet af en afgørelse fra Haag. Kun 64 af FN's 191 medlemsstater har accepteret denne domsmyndighed.
Der er 15 dommere valgt for en 9-årig periode af FNs generalforsamling og Sikkerhedsrådet. Hvert 3. år afholdes valg til en tredjedel af posterne. Dommerne er ikke repræsentanter for deres hjemlande, men uafhængige. I tilfælde, hvor der ikke er en dommer fra en stat, der er part i en sag, kan staten udpege en ad hoc dommer.
