Havret
De væsentligste havretlige regler vedrører afgrænsning af staternes søterritorium og maritime zoner samt disses benyttelse, herunder retten til ressourcer (fiskeri, olie og gas m.v.). Endvidere adgangen til retshåndhævelse, navnlig i forbindelse med ressourceforvaltning og miljøbeskyttelse.
De havretlige regler tilstræber en balance mellem på den ene side kyststaternes interesse i at have kontrol med de tilstødende havområder, og på den anden side alle staters interesse i frit at kunne benytte havet til sejlads, fiskeri m.v. Reglerne bygger dels på internationale aftaler (konventioner), navnlig FN’s Havretskonvention af 1982, dels på sædvaneret.
Danmark ratificerede Havretskonventionen den 16. november 2004.
Søterritoriet
Søterritoriet udgøres af det ydre og indre territorialfarvand (se figur 1). Kyststaten har ret til at fastsætte bredden af det ydre territorialfarvand op til 12 sømil (22,224 km) fra kystlinjen eller rette basislinjer trukket mellem kystfremspring eller øer. Det indre territorialfarvand er beliggende på den landvendte side af basislinjerne.
På søterritoriet har kyststaten i princippet fuld jurisdiktion til bl.a. at håndhæve sin lovgivning ligesom på landjorden. Dog skal staten respektere fremmede skibes ret til uskadelig gennemsejling af det ydre territorialfarvand.
Danmarks ydre territorialfarvand er på 12 sømil. Dette gælder også ved Færøerne, mens det ved Grønland indtil videre er 3 sømil.
Figur 1. Kilde: Søværnets Operative Kommando, 2004.
Den eksklusive økonomiske zone
Uden for søterritoriet kan kyststaten oprette en eksklusiv økonomisk zone. I denne zone har kyststaten eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer i havet samt på havbunden og dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse.
Kyststaten kan også håndhæve miljøjurisdiktion i zonen. Den eksklusive økonomiske zone kan maksimalt udstrækkes til 200 sømil (ca. 370 km).
Danmark og Grønland har en eksklusiv økonomisk zone (se figur 2 og 3) mens Færøerne indtil videre alene har kontinentalsokkel og fiskeriterritorium.
Figur 2. Danmarks eksklusive økonomiske zone. Kilde: Forsvarsministeriet, 2004.
Figur 3. Ydre grænse for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Kilde: Kort og Matrikelstyrelsen, 2004.
Tilstødende zone
Uden for søterritoriet kan kyststaten endvidere oprette en tilstødende zone. I denne zone har kyststaten ret til at udøve kontrol, dels med henblik på at forhindre overtrædelser af statens told-, afgifts-, udlændinge- eller sundhedslove og forskrifter på dens land- og søterritorium, dels med henblik på at straffe overtrædelser af disse regler, som allerede måtte være begået på land- eller søterritoriet. Den tilstødende zone kan maksimalt udstrækkes til 24 sømil målt fra kysten.
Danmark har en tilstødende zone, mens der ved Færøerne og Grønland endnu ikke er oprettet en sådan zone.
Kontinentalsoklen
Kontinentalsoklen er den undersøiske naturlige forlængelse af landterritoriet. Enhver kyststat har uden videre ret til en kontinentalsokkel på 200 sømils bredde, svarende til grænsen for den eksklusive økonomiske zone. Nogle lande kan dog have krav på sokkelområder uden for 200 sømilegrænsen, forudsat visse betingelser er opfyldt.
Kongeriget Danmark har indsendt 5 såkaldte delsubmissioner (2 for området ved Færøerne og 3 for området ved Grønland).
Det åbne hav
Uden for disse zoner ligger det åbne hav, som ingen stat kan underlægge sin suverænitet. Det er åbent for alle stater til sejlads, fiskeri og overflyvning.
Grænsedragning på havet
I de tilfælde, hvor der ikke mellem to stater er plads til fuld udstrækning af søterritoriet eller maritime zoner, må grænsen aftales mellem staterne. Danmark har indgået en række sådanne aftaler.
Lovgivning mv.
Love og anordninger om søterritoriet, fiskeriterritoriet, eksklusive økonomiske zoner og den kontinentale sokkel samt Danmarks afgrænsningsaftaler med andre lande kan søges i Retsinformation.
Domme i afgrænsningssager og andre havretlige tvister kan søges hos Den Internationale Domstol og Den Internationale Havretsdomstol.
FN's Havretssekretariat
På FN's hjemmeside opdateres løbende et omfattende informationsmateriale om havretten.
Havforskning - tilladelser
Udenrigsministeriet behandler ansøgninger om havforskning med udenlandske skibe i farvandene ved Danmark, Færøerne og Grønland, samt danske skibes ansøgninger om tilladelse til havforskning i udenlandsk farvand. Alle ansøgninger vedrørende havforskning indsendes ad diplomatisk vej via Udenrigsministeriet.
Ansøgningen udfyldes i henhold til internationale standarder, reguleret i FN's Havretskonvention af 10. december 1982. Udenrigsministeriet ekspederer ansøgninger i henhold til konventionens kapitel 13, hvor ekspeditionstiden blandt andet foreskrives til højst 6 måneder. Den normale ekspeditionstid hos Udenrigsministeriet er dog 30 dage.
For spørgsmål omkring procedure eller andet, kontakt venligst Udenrigsministeriet på e-mail [email protected].
Kontakt
Juridisk Tjeneste
Kontoret for folkeret og menneskerettigheder (JTFM)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
E-mail: [email protected]