Globale løsninger på globale udfordringer

Danmark deler EU’s ambition om en reduktion af totale globale drivhusgasudledninger på mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 1990, samt reduktioner for de industrialiserede lande på 25-40 pct. og 80-95 pct. i henholdsvis 2020 og 2050 – begge i forhold til 1990. Målsætningen fordrer, at der opnås tilstrækkelige globale reduktioner af drivhusgasudledningen på kort og på længere sigt. Den danske regering har som ambition, at Danmark skal blive uafhængigt af fossile brændsler i 2050 og Danmarks forpligtende vedvarende energi mål i henhold til EU i 2020 er 30 pct.

Grønland har som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 5 pct. i perioden 2013-2020 for samfundet, som det ser ud i dag, og for så vidt angår energiforsyningen at mindst 60 pct. af den samlede energiproduktion i det civile samfund skal være baseret på vedvarende energi inden 2020. Råstofaktiviteter under udvikling i dag er ikke omfattet af reduktionsmålsætningen, men vil blive udviklet i overensstemmelse med internationale principper for bæredygtighed.

Færøernes klimapolitik, som indebærer en reduktion af drivhusgasudledning på mindst 20 pct. frem til 2020 i forhold til 2005, vil blandt andet indebære, at 75 pct. af el-produktionen skal være baseret på vedvarende energi i 2020. Effekterne af klimaændringerne mærkes allerede, og Kongeriget understeger vigtigheden af at tilpasningstiltag iværksættes for at imødegå allerede uundgåelige klimaeffekter.

• Kongeriget vil arbejde for indgåelse af en global ambitiøs klimaaftale, der indeholder reduktionsforpligtelser og -handlinger der, i overensstemmelse med nuværende og fremtidige vurderinger fra FN’s klimapanel, er forenelige med, at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 2 grader over det præ-industrielle niveau.
• Kongeriget vil fortsat, herunder igennem Arktisk Råd, bidrage med viden- og informationsindspil om Arktis i klimaændringernes perspektiv til de relevante internationale fora, hvorunder en global klimaaftale under UNFCCC fremmes. Dette omfatter også behov for klimatilpasningstiltag i Arktis.

Kongerigets globale politik på natur- og miljøområdet i relation til Arktis er særligt centreret om Konventionen om biologisk mangfoldighed og Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning. Danmark, Færøerne og Grønland har en lang tradition for at arbejde sammen i globale fora såsom Ramsar- og Biodiversitetskonventionen om at fremme beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordens biologiske mangfoldighed samt om at sikre genskabelse og opretholdelse af de økosystemydelser, der understøtter samfundene og velfærden. Under Biodiversitetskonventionen blev i oktober 2010 i Nagoya, Japan, vedtaget tre vigtige aftaler for at bevare biodiversiteten globalt. Aftalen indeholder Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og udbyttedeling (ABS), Den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og Ressourcemobiliseringsstrategien.

Også opnåelse af en global kviksølvaftale har længe været højt prioriteret af Kongeriget. Kviksølv er et giftigt tungmetal, som akkumuleres i fødekæden. Specielt i den arktiske region er kviksølv en trussel mod befolkningssundheden, da lokal og traditionel kost som sæl, hval, havfugle og æg kan indeholde høje mængder kviksølv. Der er i regi af Arktisk Råd særligt fokus på at overvåge niveauer og effekter fra kviksølv, og disse overvågningsresultater indgår som grundlag i de globale forhandlinger.

• Kongeriget vil arbejde for, at de 20 delmål fra den strategiske plan under Biodiversitetskonventionen bliver implementeret med fokus på problemstillinger af særlig relevans for Færøerne og Grønland. Kongeriget vil styrke videngrundlaget for den internationale beskyttelse og bæredygtige benyttelse af biodiversitet og økosystemydelser blandt andet gennem The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) og Global Biodiversity Information Facility (GBIF).
• Kongeriget vil arbejde i relevante globale fora for at nedbringe den forurening, der føres med hav og luft til det arktiske område. Kongeriget vil arbejde for en globalt bindende kviksølvaftale i regi af UNEP og arbejde for at styrke gældende kemikalieaftaler som Stockholm Konventionen om svært nedbrydelige organiske forbindelser og LTRAP-protokollen.

Grønland og Danmark har tradition for et tæt og konstruktivt samarbejde om at fremme vilkårene for verdens oprindelige folk. Oprindelige folk er i nogle sammenhænge særligt udsatte for menneskerettighedskrænkelser, herunder når nye udfordringer viser sig, som eksempelvis klimaændringer. I det omfang deres rettigheder anerkendes, hvilket i sig selv til tider har været vanskeligt, er en af de store udfordringer at sikre respekt for og efterlevelse af disse rettigheder. Danmark og Grønland besidder erfaringer og historik, der giver særligt gode forudsætninger for sammen at fremme oprindelige folks rettigheder. Indsatsen har blandt andet ført til, at FN på dansk/grønlandsk initiativ har oprettet et Permanent Forum for Oprindelige Folk, der har fungeret siden 2002.

Dette forum har allerede vist sin værdi som et mødested for regeringer og repræsentanter for oprindelige folk verden over og er det eneste forum, hvor individer og grupper af oprindelige folk er repræsenteret. Forummet søger aktivt at skabe opmærksomhed om oprindelige folks situation i hele FN-systemet. Danmark og Grønland har derudover aktivt deltaget i forhandlingerne om FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder, der blev vedtaget i 2007. Erklæringen er et vigtigt udgangspunkt i det fremtidige arbejde med at sikre oprindelige folks rettigheder og deres overlevelse gennem respekt bl.a. for deres kultur, sprog og levevis.

• Kongeriget vil fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder. Danmark/Grønland arbejder bl.a. for, at principperne udstukket i FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder fra 2007 gennemføres i praksis.
• Fra dansk og grønlandsk side støttes desuden op om det arbejde, som udføres af FN’s specialrapportør vedrørende oprindelige folk, mens der ligeledes arbejdes for, at ekspertmekanismen for oprindelige folks rettigheder (EMRIP) under FN’s Menneskerettighedsråd bidrager positivt til at fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder.

FN’s søfartsorganisation (IMO) er FN’s særlige organisation for maritim sikkerhed, sikring af den internationale søfart og forebyggelse af forurening fra skibe. IMO har 169 medlemmer, herunder Danmark, samt 3 associerede medlemmer, herunder Færøerne. IMO er af helt central betydning for global fastsættelse af tekniske krav til skibe for at undgå skævvridning af den fri verdenshandel. Det er et bærende princip i IMO, at skibe skal behandles ens, uanset hvilket flag de sejler under.

I IMO skal arbejdes for indførelse af de højest mulige standarder for sundhed, sikkerhed og miljø. Kun ved indførelse af globale krav kan sikres, at det ikke er sikkerheden, der konkurreres på. De seneste år har der været særligt fokus på miljødagsordenen i IMO, herunder beskyttelse af følsomme havområder, øget regulering af transporter med olie, samt krav til skibes brændstof og udledninger og ikke mindst klimadagsordenen. På disse områder spiller Kongeriget en markant rolle for at sikre, at der skabes løsninger, der gavner både miljø og skibsfarten.

• Kongeriget vil i IMO sikre, at Arktis og de grønlandske forhold tages i betragtning i IMO’s arbejde og beslutninger vedrørende udviklingsmuligheder for de maritime erhverv, øget sikkerhed til søs, beskyttelse af havmiljøet og kystzonen samt mindsket udledning af drivhusgasser og reduktion af luftforurening.