Gå til indhold

Oversættelser

Oversættelser af dokumenter udstedt af offentlige danske myndigheder

Oversættelser af dokumenter udstedt af danske myndigheder kan legaliseres, hvis selve originalen også legaliseres. Vi legaliserer derfor ikke påtegnede oversættelser med kopi af dokumenter udstedt af danske myndigheder.

Oversættelser af originaldokumenter udstedt af danske myndigheder kan legaliseres. Oversætteren skal underskrive en tro- og loveerklæring, som enten påtegnes hos en notar ved byretten eller for translatørvirksomheders vedkommende bekræftes af relevante handelskammer, som f.eks. Dansk Erhverv eller Dansk Industri. Oversættelsen, tro- og loveerklæring samt originaldokumentet hæftes sammen af notaren eller handelskammeret og kan herefter legaliseres ved Udenrigsministeriet. Se skabelon til tro- og love erklæring her.

Lov om translatører og tolke blev tilpasset pr. januar 2016, og medfører at der ikke stilles krav om, at en oversættelse skal være udført af en certificeret translatør.

Vi legaliserer ikke oversættelser af dokumenter, som ikke er udstedt af offentlige danske myndigheder.

Se mere her hvad angår privatdokumenter som f.eks. fuldmagter

Vi legaliserer ikke udenlandske dokumenter eller påtegnede oversættelser heraf.

Se mere omkring legalisering af udenlandske dokumenter her.

Udenrigsministeriet forbeholder sig retten til på baggrund af en individuel vurdering at afvise den påtegnede oversættelse, såfremt der er tvivl om, hvorvidt dokumentet falder inden for Apostille-konventionens anvendelsesområde. Dertil kommer, at dokumentet skal være udfærdiget på en computer. Håndskrevne dokumenter accepteres ikke.

 

Lav et køb for legalisering/Apostille i vores webshop

Du skal foretage et køb for legalisering/Apostille i vores webshop forud for indlevering eller fysisk forsendelse af dokumentet til legalisering. Det koster 230 DKK pr. dokument. Du vil modtage kvittering for køb pr. e-mail.

Find webshoppen her
Find vejledning til webshoppen her

Når købet er foretaget kan dokumentet:

1. Modtaget med fysisk/våd underskrift fra Notaren indleveres ved personligt fremmøde eller alternativt sendes med fysisk post eller kurer til Legaliseringskontoret. Vi accepterer ikke scan, kopi eller udprint af fysisk underskrevede og notarpåtegnede dokumenter.

Når dokumentet er modtaget ved Legaliseringen kan:

1. Dokumentet, som er indleveret ved personligt fremmøde legaliseres med det samme eller alternativt sendes retur med fysisk post eller kurer. 

Når dokumentet skal sendes med post eller kurer: 

Du kan forvente en sagsbehandlingstid på 5-7 hverdage, efter vi modtager dokumenter med post eller kurer. Vi gør opmærksom på, at behandlingstiden i travle perioder kan være længere.

Du skal selv stå for postforsendelse og/eller kurerafhentning i forbindelse med legalisering af dokumenter. Du kan valgfrit købe Quickbrev returporto i vores webshop eller alternativt købe returporto direkte på PostNords hjemmeside. Kvittering for køb og returportokode/-label skal vedlægges dokumenter til forsendelse eller sendes digitalt til [email protected]

For kurerafhentning inden for vores åbningstid bedes du sende fragtbrev/waybill til [email protected] efter vi har behandlet dine dokumenter.

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for forsendelse og kan ikke vejlede om forsendelsestider. Der henvises til relevant postudbyder eller kurer.