Gå til indhold

Østrig

Rejsevejledning opdateret: 08.11.2024 Kl. 14:54

Gyldig: 21.12.2024

Vær opmærksom:
Hele landet.

Brug din sunde fornuft og vær opmærksom på mistænkelig adfærd som du ville være det, hvis du var i Danmark.

Generel anbefaling

De fleste danskere har ingen problemer under besøg i Østrig.

Brug din sunde fornuft og vær opmærksom på mistænkelig adfærd, som du ville være det, hvis du var i Danmark.

Hold dig opdateret om situationen i landet før og under rejsen, fx i medierne. Download også Udenrigsministeriets app Rejseklar og tilmeld dig Danskerlisten. Så kan du få besked og nemt komme i kontakt med os, hvis der opstår en alvorlig krise i landet. 

Risiko for terror

Terrorister vil kunne forsøge at gennemføre terrorangreb overalt i verden. Angreb vil kunne ske uden varsel på steder, der bliver besøgt af mange mennesker, bl.a. turister. Det kan fx være ved offentlige bygninger, turistattraktioner, indkøbscentre, markeder, trafikknudepunkter, hoteller, restauranter, caféer, natklubber og barer. Vær opmærksom på dine omgivelser. 

I november 2020 blev fire mennesker dræbt i et terrorangreb i det centrale område af Wien på og omkring Schwedenplatz.

Læs mere om, hvordan du bør forholde dig, hvis du rejser til lande med terrorrisiko

Kriminalitet

Den generelle risiko for kriminalitet i Østrig er forholdsvis lav.

Du bør dog være opmærksom pga. risikoen for lomme-, taske- og/eller tricktyveri.

I nattelivet bør du selv købe dine drikkevarer og altid holde dem under opsyn. Der er risiko for, at der bliver tilsat bedøvende stoffer. Du kan blive udsat for tyveri og/eller overgreb.

Kreditkort svindel og røverier ved hæveautomater kan ske. Brug ikke en hæveautomat, hvis du ser noget mistænkeligt i nærheden. 

Hvis du benytter wifi fra åbne netværk, fx i lufthavnen, på caféer og på hoteller, kan du risikere at blive mål for hacking. 

Andre sikkerhedsrisici

Du bør holde dig på afstand af opløb og demonstrationer, da de kan udvikle sig voldeligt.

Vi anbefaler, at du holder dig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejsebureau. Du bør altid følge de lokale myndigheders anbefalinger.

Naturkatastrofer

Risikoen for naturkatastrofer er forholdsvis lav.

Der er risiko for laviner i bjergområderne om vinteren. Læs mere om risikoen for laviner hos Østrigs lavine advarselstjeneste.

Der er risiko for naturbrande om sommeren især juli og august. 

Der er risiko for oversvømmelser og jordskred i perioder med kraftig regn.

Vær opmærksom på, at naturkatastrofer kan opstå med kort varsel og udvikle sig uforudsigeligt. 

Hold dig opdateret om situationen via de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejsebureau. Du bør altid følge myndighedernes anbefalinger.

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis du kommer ud for en naturkatastrofe

Se vejrudsigt

Transport

Du bør være opmærksom i trafikken på samme måde, som du ville være det i Danmark.

Oplysninger om trafikforhold i Østrig.

Vi anbefaler, at du kun kører med autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester. Du bør ikke tage imod tilbud om at køre med fremmede.

Lokale love og sædvaner

Når du rejser i Østrig, er du underlagt østrigsk lovgivning. Regler og procedurer kan afvige fra de danske.

Besiddelse af alle former for narkotika, selv i små mængder, er strengt forbudt og straffes hårdt. 

Vær opmærksom på at visse former for medicin og visse fødevarer anses som narkotika. Læs mere her.

Du kan ikke være sikker på, at det er muligt at veksle danske kontanter. Læs mere på nationalbanken.dk.

Særligt om indrejse og ophold

Danmark hjælper danske statsborgere og andre personer med fast bopæl i Danmark.

Hvis du har dansk-østrigsk dobbelt statsborgerskab, siger folkeretten, at du som udgangspunkt ikke kan få dansk beskyttelse (konsulær bistand) over for Østrig, hvis Østrig ikke går med til det.

Hvis du bliver anholdt, har du som dansk statsborger krav på at komme i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat, hvis du selv ønsker det. Bed om at den danske ambassade eller det nærmeste danske konsulat bliver informeret straks.

Du skal altid kunne vise gyldigt billed-ID. Du bør altid have dit pas på dig og have en kopi af dit pas opbevaret et sikkert sted.

Læs mere om pas- og visumregler.

Sundhedsforhold

Du kan finde generel information om sundheds- og sygdomsforhold hos Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen. Du kan også spørge din praktiserende læge og på vaccinationsklinikker.

Læs om, hvordan du får din medicin med på rejsen.

Se også de lokale myndigheders vejledning til rejsende.

Rejseforsikring

Vi opfordrer dig til at tegne en privat rejseforsikring, før du rejser til Østrig. Du bør sikre dig, at rejseforsikringen dækker dine behov. En rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis alle udgifter eller i alle situationer.

Hvis du planlægger aktiviteter i bjergene, bør du på forhånd sikre dig, at din forsikring dækker redning ved ulykker. 

Læs mere om rejseforsikringer.

Du kan anvende dit blå EU-sygesikringskort i Østrig. Kortet er dog ikke et alternativ til en privat rejseforsikring. Læs om det blå EU-sygesikringskort hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Kontakt

Du kan finde kontaktoplysninger til den danske ambassade og til danske konsulater i Østrig.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7, hvis du har spørgsmål eller er kommet i en nødsituation i udlandet.

Du kan også downloade vores gratis app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der opstår en krise eller lignende i Østrig under din rejse.

Mere information

Før du rejser, kan du evt. kontakte Østrigs ambassade i Danmark for yderligere information.

Læs også rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier.

Du kan finde den Dansk Sømands- og Udlandskirke i Østrig.

Dato for seneste opdatering

Rejsevejledningen for Østrig er senest opdateret den 8. november 2024 med ændringer i afsnittene "Risiko for terror", "Kriminalitet", "Naturkatastrofer" og "Særligt om indrejse og ophold". Der er ikke foretaget ændringer i sikkerhedsniveauet. 

 
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne i rejsevejledningerne.