Asien
Stor vækst - og stor økonomisk ulighed
Asien er den region i verden, hvor der lever flest fattige. Trods massive fremskridt er spændvidden i Asien fortsat stor – fra fremadstormende vækstøkonomier til nogle af verdens fattigste lande og skrøbelige stater.
Antallet af mennesker i Asien, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet markant siden 1990erne, fordi økonomisk vækst har løftet hundreder af millioner mennesker ud af fattigdom. Bag de flotte resultater i de store vækstøkonomier – især Kina, Indien og vækstlandene i Sydøstasien - gemmer sig dog fortsat stor ulighed mellem rig og fattig.
En helt afgørende udfordring er at få fordelt gevinsterne af Asiens økonomiske vækst mere ligeligt. Her er det bl.a. vigtigt at fremme god regeringsførelse, så stigende indtægter i landene kan bidrage til at trække flere ud af fattigdom. Det står også centralt at fortsætte udviklingen af den private sektor som stadig beskæftiger hovedparten af de fattige.
En anden afgørende udfordring er klimaforandringerne. Dermed er det også vigtigt at man både styrker landenes modstandskraft over for klimaforandringer, og fortsætter det store danske engagement i kampen for natur, miljø og grøn omstilling, der kan bidrage til reduktion i udledningen af klimagasser.
Danmarks udviklingssamarbejde med Asien
Asien-regionen omfatter tre af de nuværende danske prioritetslande for udviklingsbistand: Afghanistan,Bangladesh og Myanmar. Her er Danmark til stede med et langt sigte, med finansiel tyngde og ofte fysisk tilstedeværelse. Klassificeringen som prioritetslande betyder desuden, at der udarbejdes flerårige strategiske rammer, der udstikker de sektorer og indsatser Danmark primært er engageret i. Militærkuppet i Myanmar i 2021 gør at den danske indsats i landet genovervejes.
Derudover omfatter det danske udviklingssamarbejde i Asien en række andre instrumenter. Det er bl.a samarbejdet gennem danske civilsamfundsorganisationer, myndighedssamarbejde, indsatser via privatsektorinstrumenterne samt klima- og migrationsindsatser. Disse indsatser finder både sted i de tre prioritetslande og i en række andre asiatiske lande herunder Indien, Indonesien, Kina og Vietnam. Ambassaderne i New Delhi, Beijing, Jakarta og Hanoi er desuden udnævnt til klimafrontposter, og en række ambassader i Asien er udpeget til teknologi-frontposter. Desuden støtter Danmark også regional udvikling bl.a. gennem et bilateralt bidrag til Asia Europe Foundation (ASEF) og multilateral bistand til sammenslutningen af sydøstasiatiske lande (ASEAN) gennem EU, Verdensbanken o.a.
Danske udviklingssamarbejder og engagementer i Asien
Det danske civilsamfundsengagement har bl.a. til formål at understøtte lokalt civilsamfund, fremme menneskerettigheder, ytringsfrihed, mediefrihed m.m., men omfatter også en række indsatser relateret til flygtningeresponsen i bl.a. Afghanistan, Bangladesh og Myanmar. Samarbejdet finder for størstedelens vedkommende sted gennem strategiske partnerskabsaftaler med danske civilsamfundsorganisationer.
Gennem myndighedssamarbejde deler danske myndigheder deres gode erfaringer og viden for at sikre bæredygtig udvikling, styrke de bilaterale relationer og åbne døren for private virksomheder. Dette kan være med til at opbygge rammebetingelser for en bæredygtig samfundsudvikling, hvor Danmark og danske virksomheder kan bidrage med viden og teknologi, mens udsendte sektorrådgivere opbygger viden, relationer og medvirker til at åbne nye døre for dansk erhvervsliv. I øjeblikket finder der myndighedssamarbejde sted i bl.a. Bangladesh (arbejdsmiljø og -sikkerhed primært i tekstilsektoren), Indonesien (energi, miljø og cirkulær økonomi, fødevarer), Myanmar (arbejdsmiljø), Vietnam (energi, sundhed, fødevaresikkerhed og uddannelse), Kina (grøn skibsfart, energi, fødevarer, miljø og vand, primær sundhed og lægemidler, bæredygtig byudvikling) og Indien (vandteknologi, energi, ophavsret). Se herfor mere information om Danidas myndighedssamarbejde og vækstrådgivere.
Med den økonomiske udvikling i en række af de lande, hvor Danmark er til stede med udviklingssamarbejde kan efterspørgslen efter erhvervsinstrumenterne forventes at stige i de kommende år. Det er f.eks. Danida Sustainable Infrastructure Finance og gennem partnerskaber med den private sektor i udviklingssamarbejdet. Instrumenterne kan hjælpe med at understøtte synergier mellem investerings- og eksportfremme og de strategiske sektorsamarbejder.
Klimapuljen finansierer bidrag til aktiviteter, der bistår udviklingslande med at gennemføre udledningsreduktioner og tilpasse sig klimaforandringer. I de asiatiske lande er der i øjeblikket igangsat en række indsatser med fokus på udledningsreduktion og overgang til vedvarende energi, bl.a. i Bangladesh, Indonesien, Kina og Vietnam. Derudover er også igangsat tilpasningsindsatser i eksempelvis Myanmar.
De humanitære midler - i form af strategiske partnerskaber og akutrespons til pludseligt opståede kriser – bidrager til at afbøde humanitære kriser og konflikter, herunder migration, flygtninge og nærområdeindsatser. Eksempelvis huser Bangladesh mere end en million rohingya-flygtninge fra Myanmar i verdens største flygtningelejr, Cox Bazar. Siden rohingya-krisen for alvor brød ud i 2017 har Danmark bidraget med mere end 600 mio. kr. i humanitære midler til landene berørt af krisen. I Afghanistan bidrager dansk bistand med at afbøde den humanitære krise der er opstået efter Talibans magtovertagelse i 2021.
Udviklingssamarbejdet tilpasses i takt med det pågældende lands udvikling, så samarbejdet forbliver relevant for alle parter og bidrager bedst muligt til udviklingen i regionen. Erfaringen fra Vietnam, som er en af verdens hurtigst voksende økonomier, og hvor Danmark har været en af de største donorer, har vist, at der i et længerevarende og tillidsfuldt forhold kan ske en glidende overgang fra traditionel udviklingsbistand til et politisk og kommercielt partnerskab. Samme udvikling er mulig i Indonesien og Bangladesh, hvor det kommercielle samarbejde har stigende betydning.