Introduktion

Opvarmningen i Arktis sker hurtigere end noget andet sted på kloden, og gennemsnitstemperaturen i Arktis har i det første tiår af det 21. århundrede overgået alle tidligere målinger. Havisens udbredelse er blevet stadigt mindre, og afsmeltningen fra Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper bidrager mere og mere til globale havstigninger. Klimaændringerne har omfattende konsekvenser for de globale, regionale og lokale klima- og miljøforhold og kræver markant global handling.

 
De arktiske og det globale samfund stilles over for både nye udfordringer og nye muligheder.

Klimaændringerne giver nye udfordringer for befolkningerne i Arktis og skaber pres på naturen og miljøet. Opvarmningen vil ikke mindst kunne ændre grundlaget for indbyggernes levevilkår og de oprindelige arktiske befolkningers kulturer. Hertil kommer, at udnyttelse af levende ressourcer spiller en helt central rolle i Arktis, hvorfor ændringer i f.eks. fiskebestandes produktivitet og udbredelse har stor betydning for samfundsøkonomien. Gletsjere i Arktis og Grønlands indlandsis bidrager mere og mere til globale havstigninger, og arktiske ændringer og dynamikken i arktiske systemer er afgørende for den globale klimaudvikling. De har således betydning bl.a. for klimatilpasningsindsatsen på globalt plan og dermed også for alle dele af Kongeriget. Øget økonomisk aktivitet og en fornyet geopolitisk interesse for Arktis, medfører en række centrale udfordringer i forhold til sikring af en stabil, fredelig og sikker region præget af dialog, forhandling og samarbejde.

Klimaændringerne og den teknologiske udvikling åbner samtidig nye muligheder for Arktis. Blandt andet i form af øget adgang til udvinding af olie, gas og mineraler, men også nye skibsruter, der kan reducere omkostningerne og CO2-udledningen ved fragt mellem verdensdelene. Det skønnes, at Arktis kan indeholde op mod 30 pct. af verdens ikke-fundne gasressourcer og ca. 10 pct. af de ikke-fundne olieressourcer, og at skibe på ruten mellem Østasien og Vesteuropa vil kunne spare over 40 pct. af distancen og brændstofudgifter ved besejling af den nordlige sørute nord om Sibirien frem for den sydlige rute gennem Suez-kanalen. Klimaændringerne vil desuden kunne give adgang til nye fiskeområder i Arktis, hvor stigende havtemperaturer kan trække fiskeri med sig mod nord. Erhvervsmulighederne i Arktis er enorme, ikke mindst for grønlandsk, færøsk og dansk erhvervsliv, der allerede i stort omfang besidder de kompetencer, som vil blive langt mere efterspurgte i takt med udviklingen i den arktiske region.

Samlet kan vi forvente et mangesidet aktivitetsboom i Arktis over de kommende årtier. De nye muligheder og udfordringer skal håndteres proaktivt - med omtanke, med langsigtet ansvarlighed og i respekt for de arktiske samfund, de arktiske oprindelige folks rettigheder og det arktiske klima og miljø. Fundamentet for fremtidens Arktis skabes nu. Kongeriget skal spille en hovedrolle i fremtidens internationale samarbejde herom. 

Fælles strategi for Arktis

Kongeriget består af tre rigsdele - Danmark, Færøerne og Grønland – og er i kraft af Grønland centralt placeret som en kyststat i Arktis. Det indebærer særlige rettigheder og pligter i regionen. Både Færøerne og Grønland har i dag omfattende selvstyre og delingen af de lovgivnings- og forvaltningsmæssige kompetencer mellem Kongerigets tre rigsdele stiller krav om godt samarbejde og en fælles strategi for at møde mulighederne og udfordringerne i Arktis.
Færøerne og Grønland har haft hjemmestyre fra henholdsvis 1948 og 1979. Hjemmestyreordningerne er løbende blevet moderniseret, senest ved overtagelses- og fuldmagtslovene fra 2005 for Færøernes vedkommende og lov om Grønlands Selvstyre fra 2009. En meget stor del af de forvaltningsområder, der er centrale i en arktisk sammenhæng, er anliggender, der hører under de færøske henholdsvis de grønlandske myndigheder. Kongeriget dækker således over en betydelig politisk diversitet og rummer også en kulturel forskellighed.

Kongerigets arktiske strategi tilsigter ingen ændringer i den kompetencedeling, der findes mellem Danmark, Færøerne og Grønland, herunder ansvaret for overtagne sagsområder og disses finansiering. Uanset rigsdelenes individuelle særpræg har Kongeriget fælles interesse i håndtering af de udfordringer og udnyttelse af de muligheder, som følger af den arktiske regions hastigt ændrede grundvilkår og den stigende interesse fra omverdenen. Et af de områder Grønland har overtaget, er råstofområdet. Beslutninger om udvikling, efterforskning og udvinding af råstoffer i Grønland træffes af de grønlandske myndigheder. Indtægterne fra råstofaktiviteter vil dog kunne komme både den grønlandske og den danske befolkning til gode, da der, jfr. selvstyreloven for Grønland, vil ske en reduktion af statens tilskud i takt med sådanne indtægter fra råstofområdet.

En strategi for den arktiske region er først og fremmest en strategi for en udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis - under inddragelse af fælles interesser bl.a. i relation til internationale aftaler og regionale og globale problemstillinger. En sådan udvikling indbefatter grundlæggende respekt for de arktiske folks rettigheder til udnyttelse af egne ressourcer og udvikling på grundlag heraf samt respekt for de arktiske oprindelige folks kultur, traditioner og levevis samt fremme af deres rettigheder. Danmarks og Grønlands samarbejde om arktiske oprindelige folk går tilbage til 1973, hvor Arctic Peoples’ Conference på Christiansborg blev startskuddet til oprindelige folks internationale organisering.

Samarbejdet mellem Danmark og Grønland er medvirkende til at skabe nye muligheder for de arktiske oprindelige folk. Grønlands selvstyre, naturressource-forvaltning, klimapolitikken, miljøpolitikken og bevarelse af kulturværdier er et forbillede til inspiration for mange af verdens oprindelige folk. Denne situation udgør et væsentligt element i Kongerigets internationale arbejde med at fremme oprindelige folks rettigheder og aspirationer. Danmark og Grønland vil fortsætte det konstruktive samarbejde for at styrke oprindelige folks ret til kontrol med egen udvikling og egen politiske, økonomiske, sociale og kulturelle situation.

Det er et centralt mål for Grønland, Færøerne og Danmark , at beslutninger vedrørende forvaltning og anvendelse af ressourcer og beskyttelse af miljøet træffes i overensstemmelse med internationale forpligtelser, er baseret på den bedste videnskabelige rådgivning, og støtter op om sunde, produktive og selvbærende samfund. På basis af det gode samarbejde internt i Kongeriget skal politikker og virkemidler indrettes herpå i et nært samarbejde med øvrige arktiske nationer og med andre aktører med interesse i Arktis.

Udgangspunktet for denne strategi er internationalt forankret i Arktisk Råd erklæringer samt i Ilulissat-erklæringen fra 2008, med hvilken kyststaterne i Det Arktiske Ocean politisk forpligtede sig til at sætte forhandling og samarbejde i højsædet for håndtering af uoverensstemmelser, udfordringer og muligheder i Arktis, og dermed forhåbentlig én gang for alle aflivede myterne om et kapløb mod Nordpolen.

Kongerigets sikkerhedspolitiske tilgang til Arktis tager udgangspunkt i en overordnet målsætning om at forebygge konflikter, undgå militarisering af Arktis, og aktivt at medvirke til at bevare Arktis som en region præget af tillid, samarbejde og partnerskaber til fælles gavn.

I et ligeværdigt samarbejde mellem rigsdelene vil Kongeriget overordnet arbejde for:

• et fredeligt og sikkert Arktis
• med selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed
• under respekt for Arktis´ sårbare klima, miljø og natur
• i et tæt samarbejde med vore internationale partnere

Den grønlandsk-danske rapport ”Arktis i en brydningstid” fra maj 2008 og målsætningerne indeholdt heri er fortsat et væsentligt grundlag for Kongerigets mangeartede aktiviteter i Arktis.
Formålet med denne strategi er at stille skarpt på Kongerigets strategiske prioriteter for den fremtidige udvikling i Arktis frem mod 2020. Sigtet er at styrke Kongerigets samlede position som aktør i Arktis.