Gå til indhold

Sygdom og ulykke

Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet, kan det være meget dyrt at komme til læge, være indlagt på et hospital eller komme hjem. Husk altid at tegne en rejseforsikring, før du rejser, så du har mulighed for at få dine udgifter dækket - uanset hvor du skal hen.

Værd at vide

  • Hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer til skade i udlandet, bør du søge lægehjælp. Udenrigsministeriet og danske repræsentationer i udlandet har ikke sundhedsfaglige kompetencer og kan derfor ikke rådgive om sundhed og sygdom.
  • Kontakt dit rejseforsikringsselskab, rejseselskab eller dit hotels reception for at få information om, hvor du kan finde nærmeste klinik eller hospital, hvordan du tilkalder en læge mv. Det er dit eget ansvar, hvor og hvornår du søger behandling.
  • Rejser du i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien kan du anvende det blå EU-sygesikringskort ved behandling i det offentlige sundhedssystem, men det dækker ikke overførsel til behandling i Danmark.
  • Rejser du uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien har du ikke mulighed for at få dækket dine udgifter ifm. sygdom og tilskadekomst på rejsen, medmindre du har tegnet en privat rejseforsikring.
  • Udenrigsministeriet og danske repræsentationer kan ikke hjælpe med betaling af dine udgifter til fx lægehjælp, hospitalsindlæggelse eller hjemtransport. 

Hvad gør du, hvis du har en rejseforsikring? 

  • Kontakt hurtigst muligt det forsikringsselskab, hvor du har din rejseforsikring.
  • Forsikringsselskabet kan give råd og vejledning. De har i mange tilfælde en liste over klinikker og hospitaler, som de enten anbefaler eller kræver, at du bruger, hvis du vil have dækket dine udgifter.
  • Kontaktoplysninger til forsikringsselskabernes alarmcentraler: Bupa Global, tlf.: +45 7023 2461 Europæiske, tlf.: +45 7010 9030 Falck Global Assistance, tlf.: +45 7025 0405 Gouda, tlf.: +45 3315 6060 SOS International, tlf.: +45 7010 5052.

Hvad gør du, hvis du ikke har en rejseforsikring? 

  • Hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer til skade i udlandet, bør du søge lægehjælp. 
  • Kontakt dit rejseselskab, din hotelreception eller den danske repræsentation for at få information om, hvor du kan finde nærmeste klinik eller hospital, hvordan du tilkalder en læge mv. Det er dit eget ansvar, hvor og hvornår du søger behandling. Du er selv ansvarlig for betaling af evt. udgifter til klinikken eller hospitalet.  
  • Rejser du i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien kan du anvende det blå EU-sygesikringskort ved behandling i det offentlige sundhedssystem. 
  • Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling som borgerne i det land du opholder dig i. Det betyder, at du kan risikere, at skulle betale, hvis opholdslandets borgere i en tilsvarende situation også skal betale – også selvom behandlingen ville være gratis i Danmark. 
  • Rejser du uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien har du ikke mulighed for at få dækket dine udgifter ifm. sygdom og tilskadekomst på rejsen, medmindre du har tegnet en privat rejseforsikring. Det er dit eget ansvar, at du kan dække uforudsete udgifter ifm. med din rejse. Udenrigsministeriet kan ikke hjælpe med dækning af eventuelle udgifter. 

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort? 

  • Rejser du i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien kan du anvende det blå EU-sygesikringskort ved behandling i det offentlige behandlingssystem. 
  • Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling som borgerne i det land du opholder dig i. Det betyder, at du kan risikere, at skulle betale, hvis opholdslandets borgere i en tilsvarende situation også skal betale – også selvom behandlingen ville være gratis i Danmark. 
  • Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke sygetransport til Danmark.
  • Læs mere om det blå EU-sygesikringskort