2020'erne - På vej mod 2030
Vi befinder os i starten af et nyt årti: 2020’erne. Men på bare tre år er der allerede sket meget, som vil fylde i fremtidens historiebøger. Og som uundgåeligt vil påvirke Danmarks udviklingssamarbejde: Nye eller forstærkede kriser af globalt omfang fra klimaforandringer til COVID-19 pandemien har sammen med energi- og fødevarekrise ændret det samlede globale billede. Ruslands invasion af Ukraine bidrager i visse sammenhænge til at forstærke konsekvenserne af de mange kriser. Koblet med stigende polarisering og stormagtsrivalisering, regionale og nationale konflikter og generel uvished om fremtiden udfordrer dette vores vante måder at arbejde med udvikling på.
COVID-19 pandemien har kostet fremskridt i opnåelse af verdensmålene og 90% af verdens lande har oplevet tilbageskridt. Pandemien har ramt verdens fattigste og mest sårbare allerhårdest. 90 procent af alle skolebørn har været ude af skolen i længere tid på grund af skolenedlukninger. For første gang i 20 år andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, steget markant - ifølge FN er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom steget fra cirka 8,3 procent i 2019 til 9,2 procent i 2020. Og hvis udviklingen fortsætter, vurderer FN, at op mod en milliard mennesker risikerer at leve i ekstrem fattigdom i 2030.
Dertil er der på ny krig i Europa. Det er en situation, der siden årtusindeskiftet har virket utænkelig. Med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 blev Danmark nærområde for tusindvis af fordrevne mennesker fra Ukraine. En del af bistanden er derfor blevet sat ind for at sikre humanitær hjælp til Ukraine og til at tage imod fordrevne fra Ukraine, der kommer til Danmark.
Samtidig står mange af verdens mest skrøbelige lande over for store humanitære samt miljø- og klimamæssige udfordringer. Blandt andet tørke og fødevareusikkerhed på Afrikas Horn og i vestafrikanske Sahel, hvor sikkerhedssituationen også er blevet væsentligt forværret. Det er en global fødevarekrise, der truer millioner af menneskers tilværelse, drevet både af Ukraine samt oversvømmelser i Indonesien og Pakistan. Klimaforandringerne mærkes overalt, og de truer millioner af mennesker, ikke mindst i Afrika, Asien og i de små østater. FN's Klimapanels seneste rapport fra 2022 anslår, at mere end tre milliarder mennesker lever i særligt klimasårbare områder. Og i Afrika syd for Sahara kan over 130 millioner mennesker risikere at blive skubbet ud i fattigdom i 2030 på grund af klimaforandringer.
Danmark arbejder for et mere handlekraftigt FN
Vigtigheden af at nå FN’s 17 Verdensmål i 2030 står derfor klart. Og FN’s generalsekretær opfordrer ved indgangen af 2020 til at gøre 2020’erne til et ”handlingens årti”. Det går nemlig for langsomt med at opnå verdensmålene, hvis det skal nås inden 2030.
Det støtter Danmark fuldt ud op om. For mens nye kriser presser sig på og udfordringerne bliver mere komplekse, er det samtidig vigtigt at huske på, at de konkrete indsatser nytter. Udviklingssamarbejdet skaber hele tiden store fremskridt for mennesker i nød, hvilket særligt kan aflæses i det langsigtede perspektiv. Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom er faldet fra 2 milliarder mennesker i 1990 til 698 millioner i 2021. Antallet af børn, der dør, mens de er sm¨å, er faldet fra 12,6 millioner i 1990 til 5 millioner i 2020. Og mellem 2000 og 2017 falder mødredødeligheden med 38 procent på verdensplan.
I en verden udfordret af kriser, konflikt og polarisering står Danmark vagt om multilateralt samarbejde og en regelbaseret international verdensorden.
Danmarks bidrag til at styrke det internationale samarbejde gennem FN er mere end finansiel støtte. Danmark arbejder målrettet på at fremme danske prioriteter såsom menneskerettigheder og demokrati, klima og miljø, forebyggelse og bekæmpelse af skrøbelighed og konflikt samt fremme af ligestilling og beskyttelse af de mest udsatte befolkningsgrupper – både gennem Danmarks ambassader og gennem FN-systemets normative arbejde. Det handler også om at styrke civilsamfundet og unges inddragelse i udviklingssamarbejdet. Danmark ønsker et FN, der er effektivt og har været toneangivende i at drive reformen af FN’s udviklingssystem i perioden 2018-2021.
Udfordringer relateret til fred, sikkerhed og skrøbelighed kommer til at fylde mere på tværs af udviklingssamarbejdets indsatser. Det er derfor en prioritet for Danmark, at FN bliver bedre til at arbejde på tværs af humanitære indsatser og udviklings- og fredsindsatser. Derfor indtager Danmark i 2023-2024 en plads i FN’s Fredsopbygningskommission og er kandidat til et sæde i FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.
Civilsamfund og klima bliver styrkede prioritetsområder
Menneskerettigheder og demokrati fylder ikke kun i FN-regi. I takt med at autoritære regimer vinder frem, bliver civilsamfundets råderum indskrænket flere steder i verden. Det påvirker rammerne for Danmarks udviklingssamarbejde og vores samarbejdspartnere i civilsamfundet, da presset på civilsamfundet også finder sted i visse af Danmarks partnerlande. Danmark sætter ind med aktiv støtte til forkæmpere for menneskerettigheder, ytringsfrihed og frie medier, samt digital modstandskraft mod eksempelvis cyber-angreb og hadtale på internettet, som også bliver et nyt prioritetsområde for dansk udviklingssamarbejde.
På samme måde slår den globale klimakrise og bevidsthed for alvor igennem og sætter sit præg på Danmarks udviklingssamarbejde, hvor klimaaktiviteter - tilpasning og grøn omstilling - bliver en bærende søjle i udviklingssamarbejdet i 2020'erne. Som et grønt foregangsland øremærker et flertal i Folketinget tæt på hver tredje bistandskrone til den grønne dagsorden.
Danskerne har igennem tiden vist stor opbakning til udviklingssamarbejdet. Det er fortsat tilfældet i dag. Siden 2012 har man hvert år målt på danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet. I 2021 viser undersøgelsen, at 63 procent af danskerne er tilhængere af Danmarks udviklingssamarbejde – en stigning fra 57 procent i 2018 og 2019.
faktaboks
Fælles om Verden
Fra 2021 sætter en ny udviklingspolitisk strategi Fælles om Verden retningen for udviklingssamarbejdet. Den fremhæver Danmarks arbejde for robuste og retfærdige samfund, der bekæmper fattigdom og ulighed, og som kan bidrage til at nå de globale verdensmål. Danmark skal bidrage til samfund, der skaber fremtidsmuligheder for det enkelte menneske. Med strategien i hånden går Danmark forrest i kampen for klimaet og for en klode i balance. Og med ønsket om at sætte ind over for de grundlæggende årsager til nød, konflikt og skrøbelighed, der driver mennesker på flugt og leder til irregulær migration. Det sker med menneskerettigheder og demokrati som fundament for udviklingssamarbejdet med en menneskerettighedsbaseret tilgang. Når vi bekæmper klimaforandringer, ustabilitet og fattigdom og skaber nye muligheder for mennesker i nærområderne og i skrøbelige lande, er vi også med til at forebygge den irregulære migration mod Europa.
