1980'erne - Udviklingssamarbejdet under kritik og forandring
1980’erne er i de første år præget af verdensomspændende økonomisk krise og frygt for atomkrig.
På trods af krisen øger Danmark sin udviklingsbistand, og tendensen fra 1970’erne fortsætter med en mere fokuseret støtte til udvalgte lande og systematisk evaluering og læring af indsatserne. I 1981 oprettes et evalueringskontor, der har til opgave at holde et kritisk øje med effekten af udviklingssamarbejdet.
faktaboks
Udviklingssamarbejdet under kritisk lup
I 1980’erne systematiserer Danmark evalueringen af udviklingssamarbejdet. Fra 1981 holder et nyt evalueringskontor kritisk øje med udviklingssamarbejdet og dokumenterer dets resultater.
I dag er Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring og Kvalitet ansvarlig for, at de konkrete udviklingsindsatser bliver evalueret og kvalitetssikret efter internationale standarder fra OECD. Evalueringerne laves af eksterne, uafhængige konsulenter, og alle evalueringsrapporterne er tilgængelige for offentligheden. Læring om hvilke metoder, der virker bedst, spiller ind på udvikling af nye projekter.
Danmarks udviklingssamarbejde har gennem tiden fået gode karakterer af blandt andre OECD, der regelmæssigt vurderer kvaliteten af landes engagement i international udvikling. For eksempel fremhæver en ekstern evaluering fra 2022 den danske model, hvor udviklingssamarbejdet ydes gennem det danske civilsamfund til civilsamfundet i udviklingslandet. Den er unik og effektiv, hedder det. Og den adskiller sig blandt andet fra mange andre donorlandes tilgang ved at anerkende, at et stærkt, mangfoldigt og uafhængigt civilsamfund er et mål i sig selv.
I dag offentliggøres data om Danmarks udviklingsbistand også på platformen Open Aid.
Læs mere om evalueringsarbejdet her og om OECD’s internationale standarder her.
Danmark retter i løbet af 1980'erne blikket mod nye indsatsområder som miljø, kvinder og menneskerettigheder, som nu skal tænkes ind i al dansk udviklingssamarbejde. For eksempel indarbejdes ligestilling mellem mænd og kvinder i alle udviklingsprojekter, både for modtagerne og for projektmedarbejderne.
I 1980’erne får udviklingssamarbejdet også et nyt fokus på erhvervsudvikling. Danida opretter i 1986 et erhvervskontor, der skal sikre en større og mere permanent involvering af det danske erhvervsliv i udviklingssamarbejdet.
Og så gør begrebet "bæredygtig udvikling" sin indtræden i 1987 med den såkaldte Brundtland rapport "Our Common Future". Der bliver fokus på, at nøglen til at forbedre vilkårene i udviklingslandene ikke blot er økonomisk vækst, men vækst, der er miljømæssigt og socialt bæredygtig. Samme år bliver det for første gang slået fast, at bæredygtig udvikling og miljø skal være grundvilkår for hele det danske udviklingssamarbejde.
faktaboks
Kvinderne i front
I 1980’erne får verden for alvor øjnene op for kvinderne i udviklingssamarbejdet. I 1980 er København vært for FN’s anden verdenskvindekonference, der bliver starten på et fælles internationalt arbejde for at fremme ligestillingen. Arbejdet kulminerer i 1995 i Beijing med en international handlingsplan for kvinders rettigheder.
Allerede i 1987 får Danmark som et af de første lande i verden en handlingsplan, der skal skabe kønsbalance – både blandt dem, der modtager udviklingsbistand, og blandt dem, der organiserer den. I 1987 var kun ti procent af Danidas bilaterale rådgivere kvinder. Andelen af kvinder var i 2020 steget til 29 procent.
Og ligestilling er fortsat højt på dagsordenen i udviklingssamarbejdet. Ligestilling indgår i dag som en tværgående prioritet, som tænkes ind i alt udviklingssamarbejde. Der er især fokus på to mål: Støtte til pigers og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder samt forebyggelse og beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold i kriser og konflikter. Det sker ud fra viden om, at kvinders rettigheder ikke alene er vigtige ud fra et princip om fundamentale rettigheder, men også er sund fornuft ud fra et økonomisk perspektiv. Til illustration kan det globale BNP ifølge McKinsey & Company øges med 26 procent i 2025, hvis der kommer fuld ligestilling mellem mænd og kvinder.
Læs mere om Danmarks nuværende og tidligere udviklingspolitiske prioriteter her.
Danmark tager også kampen op mod apartheid i Sydafrika. I 1986 beslutter et flertal i Folketinget et komplet boykot af handel og samarbejde med regeringen i Sydafrika. Danmark bidrager desuden med humanitær og uddannelsesmæssig bistand til ofrene for apartheid. Og det sker med stor opbakning fra den danske befolkning.
I 1980’erne er hele det internationale udviklingssamarbejde til kritisk diskussion. I håb om at opnå hurtig udvikling og vækst har mange udviklingslande optaget store lån og oparbejdet svimlende nationalgæld. Denne risikable gældsspiral får Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken til at skifte bistandsfilosofi i 1980’erne. Nye ”strukturtilpasningsprogrammer” skal sikre en ny balance i de gældsramte landes statsbudgetter. Det betyder typisk, at landet skal skære i den offentlige sektor og fjerne toldmure for at kunne låne penge, og det har store sociale konsekvenser for landenes befolkninger. Forbedringer i uddannelse, sundhed og andre basale services er rullet tilbage, og flere omtaler ved udgangen af årtiet 1980’erne som ”det tabte årti for udvikling”.
